Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
paa Molde, til sin mønsterskole i «Det flager», ser ut som
en revanche for det utilfredsstillende ved hans barndoms
skoleundervisning:
«De samme bøker, de selvssamme tanker,
som lærer efter lærer paa kongelig forordning
i slegt efter slegt selv=forsagende banker,
— og som ene skaffer lærer og lærling befordring! —
De samme bøker, de selv»samme tanker,
som flinkt av hele slegten gjør en eneste een,
en fortræffelig fyr, som kan staa paa ett ben
og ramse hele leksen, som der slippes et anker!»1
Men ialfald een av lærerne, den nævnte norsklærer og
religionslærer, fik altsaa i en omdannet skikkelse være med,
da hans elev var blit mand for selv at oprette skole og
ansætte lærere, i fantasiens verden. Det var, som om dig»
teren vilde forsøke, hvad der kunde være blit av en saa«
dan mand under større og friere forhold. Bjørnson mindtes
ham altid senere som «en ildfuld natur, en ivrig fortæller,
nervøs, fint antrukken og av et nobelt væsen — en født
lærer».
Det var altsaa i slutningen av juli aaret 1844, at Bjørn«
stjerne Bjørnson kom ind paa skolen og blev indført som
nr. sidst i den av elleve elever befolkede klasse. Da det jo
var en ordentlig og meget «pyntelig» skole, kan man endnu
av skoleprotokollen temmelig nøiagtig følge den vordende
digters skudsmaal fra skoletimerne i løpet av fem og et
halvt aar. I løpet av den første maaned efter indtrædelsen
hævet han sig op til nr. 3 i klassen; i aarets sidste maa«
ned er han opført som nr. 2. Men dette er undtagelser.
For det meste er han nummer næstsidst eller sidst eller
tredjesidst. Maanedskarakteren er i gjennemsnit «godt»,
2,75. I de sidste par skoleaar litt bedre, undtagen i maa«
n ederne efter februar«revolutionen, da middelkarakteren
synker ned til 3 og 2,9. I den tid var hans aand ikke paa
Molde, men i Frankrike. Daarligst var han i matematik, her
som til artium, hvad der dog for en del kom av en used«
vanlig slåp undervisning i dette fag, efter hvad en av hans
kamerater har oplyst. Nogenlunde flink var han i latin,
fransk og historie. Men allerede fra først av glimret han
ved sine norske stile, hvad der dog ikke hævet hans ka«
rakterer synderlig, da ortografien var ujevn og original —,
’ «Gamle Heltberg», i «Digte og sange».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
