Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
dengang som senere. Den senere statsminister Qvam har
meddelt, at han hadde det indtryk, at Bjørnson jevnlig fik
«utmerket godt» for selve stilen, men «slet» for retskriv*
ningen, saa det hele blev noget saadant som 3,5 i sum.
Ogsaa til artium skal han ha skrevet fortrinlig, men støtt
an ved ortografien, saa Welhaven og de andre dommere
gav ham 3 — samme resultat som for Vinje og Henrik
Ibsen. (Jonas Lie fik — merkelig nok endog 4). Man kunde
fristes til at si, at den oppositionelle og uregelrette ortografi
hos mangfoldige læsere har nedsat karakteren for mange
av Bjørnsons digterverker næsten like saa meget, som tiU
fældet var med hans norske stile i skoledagene. — Den
samme skolekamerat, Anton Qvam, som i Bjørnsons sidste
skoleaar gik paa et yngre parti i det samme klasseværelse,
har fortalt, at Bjørnson især var i sit element, naar de fik
i opgave at skrive en fortælling om et ordsprog. Han hadde
straks færdig en indviklet fortælling og snart efter en til
om det samme emne, saa at den yngre kamerat «ikke kom
til at skrive andet end gjenfortælling». En anden kamerat
fra skoledagene1 erindrer, at Bjørnson i sine norske stile
ogsaa støtte an ved bruken av nye ord, som ikke endnu
hadde borgerret i det almindelige skriftsprog.
Foruten Thomas Rechdahl erindrer Bjørnson med særlig
sympati skolens bestyrer, overlærer Johan Olivarius Horn
(senere toldkasserer) som en tankevækkende lærer i hu
storie. Den lille barske lærer i fransk gav anledning til det
første utbrud av Bjørnson paa rim, som jeg har kunnet
opdrive:
«Svarte Smith
kommer ind,
stiv som en pølsepind,
brumler lidt,
ser paa væg, ser paa gulv,
er saa sint som en ulv.»
De skolebøker, som interesserte ham mest, var den
franske læsebok (antagelig en av Borrings), som han læste
fra perm til perm, og Autenrieths tyske læsebok. Men
fremfor alt Thues «læsebog i modersmaalet», hvor han
stiftet bekjendtskap med Holberg, Oehlenschläger (Hakon
Jarls død), Wergeland og Welhaven og Maurits Hansen
samt med et par folkeeventyr av Asbjørnsen og Moe.
1 Distriktslæge E. Lindseth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
