Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
gyndelsen av andet kapitel i den samme fortælling gir et
endnu mere levende billede av hans barndoms indtryk av
naturens fred, naar han en høstaften var vendt hjem til sit
hyggelige værelse og sine egne betragtninger:
«Byens mange haver duftet efter regn i sin anden og
tredje blomstring. Solen gik ned over de evige snefjelde,
hele himlen derborte var ild og lue, og snetinderne gav
dæmpet gjenskin. De nærmere fjelde stod i skygge, men
lysnet dog av sin mangefarvede høstskog; holmerne, som
midt i fjorden, en efter en, fulgte hverandre indover, ret
som kom de roende, gav i sin tætte skog endnu sterkere
farvespil end fjeldene, fordi de laa nærmere. Sjøen var
blikstille, et stort skib varpet indover. Folk sat ute paa
sine trætrapper, halvt dækket av rosenbuske paa begge sider;
man talte til hverandre fra trap til trap, flyttet ogsaa over,
eller man vekslet hilsener med de spaserende, som søkte
utover til de lange alléer. Et piano kunde tone ut av et
aapent vindu, ellers hørtes neppe en lyd mellem samtalerne;
det siste solskin øket følelsen av, at her var stille.»
Paa dette værelse — har Bjørnson mundtlig fortalt mig
— møtte kameraterne op, især naar det blev vinter, og der
ikke længer var nok moro eller nok lys uten døre. «Vi
laget os en mængde papirskib og seilte med dem fra land
til land. Landene var betegnet med bøker. Vi levde et rikt
fantasiliv deroppe paa et stort bord, med vinger, som kunde
slaaes ut. Skibene lastet vi med bønner og drev handel
paa alle farvand. Det blev tilslut et overmaate stort appa»
rat. . . . Men om en tid blev vi kjed av at drive handel og
gjorde fartøierne om til krigsskibe med kanoner og erobret
hele kortet og delte verden mellem os!»
«Om vaaren og begyndelsen av sommeren laget vi store
skibe med snabler, av bordstabler nede paa bryggerne. Vi
fik store rum nedeni. Ingenting fik ligge i fred for os, saa
eierne ofte blev rasende.»
Mot slutningen av Bjørnsons skoletid paa Molde fik
han istand teater nede paa en av bryggerne. Statsminister
Qvam erindret, at de spilte Karl den tolvte og baron
Gørtz. Bjørnson var konge. Men teaterpersonalet var for
litet. Qvam hadde indtryk av, at Bjørnson i den tid hadde
skufferne fulde av digte, som han av og til læste op for
de andre. Særlig lykke gjorde et digt om Themistokles, —
hvad han tænkte om Grækenland i sin landflygtighet paa
Lilleasiens kyst. — Dette var antagelig den første gang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
