Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Bjørnson digtet om et stort høvdingeemne, som hans eget
land ikke kunde bruke, - det samme tragiske motiv, som
senere kom igjen i «Sigurd Slembe».
Sin allerbedste kamerat i de par sidste skoleaar fandt
Bjørnson utenfor skoleelevernes kreds i den henved tre
aar ældre Erik Lindseth, der som kontorist forberedte sig
privat til studenteksamen. Dr. Lindseth (senere distrikts«
læge i Tønsberg) har i «Dagbladet» for 1880 skrevet et
interessant litet stykke om Bjørnson
i skoledagene:
«Ved femten aars alder var
han allerede en «urostifter»; han
stiftet «forening» blandt gutterne,
grundla en haandskreven avis
— «Friheden» naturligvis —, gjorde
brud paa gamle sedvaner, — han
vilde saaledes ikke ta luen av for
nykonfimerte unge damer, og saa
var han allerede republikaner;
men det var ogsaa i revolutionens
aar, 1848. I vor «forening» de«
battertes saa,pdes bl. a. med stort
alvor og meö^ . idenskabelighet
præsidentvalget for den franske
republik, og Bjørnson stemte for
Lamartine (naturligvis) og alle vi
andre for Louis Napoleon. I egentlig guttespektakler eller
endog kun leker deltok Bjørnson sjelden, jeg kan vist si
næsten aldrig; og dog var han en munter, livlig og av
sine kamerater almindelig avholdt gut. Altid var han rede
til at ta sig av den svake eller forurettede, altid færdig til
at hjælpe, og det utover forhold, hvor en guts tanke pleier
at række. Hans sympatier gik altid den «simple», den
lavt stillede, bonden, imøte. Og bonden var netop paa den
tid og det sted just ikke meget anset Der var i det
hele.... noget oppositionelt ved ham, hvilket gjorde, at
enkelte av hans lærere og adskillige av byens folk ikke
syntes om ham eller endog likefrem ansaa ham for en farlig
gut. Bjørnson har i «Fiskerjenten» fortrinlig skildret for«
holdene i en saadan liten by, hvor enhver er bange for at
gjøre, hvad der ikke «passer sig».....Allerede dengang
begyndte han at vænne sig til at sees paa som en, der
var «anderledes end de andre». Jeg er viss paa, at disse
Dr. E. Lindseth.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
