Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Til frihed var I baaren,
I stolte norske mænd!
Den kom saa sød om vaaren,
saa hurtig svandt den hen!
.......Nu da I skulle festligholde eders frihedsdag, denne
ikke alene i Norges, men i hele Nordens annaler lysende
stjerne — 17de mai —, da trækker I eder tilbake, da pukke
I paa dyrtid, penge o. s. v. O! Ve eder! Naar I ikke ville
gjøre saa stor opofrelse n u, hvad kunde man da vente,
hvis jeg krævede blod til tegn paa eders hengivenhed for
mig?.....Nei! Nei! I skulle alle høitideligholde dagen
med varme og inderlighed, nidkjærhed og opofrelse!
Haand i haand knæle I ned ved mit alter, lovprise mig,
takke mig af et oprigtigt hjerte og en blind kjærlighed;
henvend takkende eders glade aasyn mod mig, eders til»
værelses lysende stjerne. F r i h e d.»
Bladets redaktion tilføier den reservation, at «frihets»
dagen vil bli feiret og erindret uten slike eksalterte
paavirkningsmidler». . . . Men den 19de mai meddeles det
i en redaktions»artikel, at «som en følge av tidens tryk,
der sikkert for nærværende tid hviler tyngst paa landets
handelsstand, feiredes, som man maatte vente, Norges kon»
stitutionsdag igaar her i byen paa en mindre høitidelig
maate, hvad den ydre festlighet betræffer..... Ingen ind»
bvdelser til festlig lag var iaar udstedte. Men der var ut»
lagt en liste for de fattige. Og paa en privat fest i «Har»
monien» tegnedes 54 speciedaler til faldne danske krigeres
efterlatte.»
Det er klart, at Bjørnson likesom Ibsen i disse aar
levde i en anden verden og i en anden tid end de nøkterne
og retsindige borgere i den omgivende lille by. De levde
begge hver paa sit vis i «de store følelsers tid»; de ry»
stende verdensbegivenheter i 1848 og 49 bragte Wergelands
tid tilbake. For begge digteres senere utvikling tror jeg
dette har hat en overordentlig stor betydning. Takket være
disse to aars sjælelige oplevelser blev traaden ikke avbrutt
mellem den ny»norske litteraturs første og dens anden blom»
string. Ogsaa Bjørnson og Ibsen fik smake noget av den
salige henrykkelse, men ogsaa den ventetidens vaande og
det spændingens høitryk, som de, der hadde oplevet enten
den store franske revolution av 1789 eller Norges kamp
for selvstændighet i 1814 og 1820»aarene og den græske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
