Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
de vildeste kræfter i den lille by. Der staar, at hun «blev
haardt savnet i byen». «Byen hadde mistet sit politi.»
Digteren tar ikke ensidig parti for de heftig fremstormende i
motsætning til ordenens magter eller for den enkelte overfor
samfundet, — som jo ogsaa bestaar av enkelte. I Fisker«
jentens ubændige, vilde kraft er der et bud fra store evner,
som vil brukes; men ogsaa, ifølge Bjørnsons fremstilling,
noget svakt, som trænger hjælp. Efterat Bjørnson i be«
gyndelsen av fortællingen har moret sig med at slippe et
stykke strid og heftig fjordnatur ind i den tamme og pynte«
lige by, i form av Gunlaug og hendes datter, har han i
den senere del av fortællingen flyttet Fiskerjenten til den
stilfærdige prestegaard i det indre av landet, «inde mellem
fjeldene i Bergens stift», i «et avgjemt rede»; ikke forat
hun atter skal vække opstyr — skjønt det kan ikke ganske
undgaaes —, men forat hun skal lære at kjende selvbeher«
skeisens og de avklarede følelsers magt.
«Slip stormen ind i det stille,
led magten ind i det milde.–-»
Man kommer atter og atter til at mindes disse linjer.
Betegnende for Bjørnsons oplevelse av skuffelserne fra
1848 og 49 og for skoledagenes gjenvordigheter er det
ogsaa, at de ikke avsatte nogen bitterhet eller hevntrang.
«Fiskerjenten» er ikke et livsbillede, hvor det gamle régime
hudflettes, men hvor der vokser op en ny slegt. Ogsaa
«Det flager» er væsentlig en saga om det nye, som bygges
op. Den tindrende livsglæde og den hjertelige latter er
fælles for begge disse to uforlignelige fortællinger.
«Sæt ind det nye!» heter det i «Paul Lange og Tora
Parsberg». Følelsen av evne til at bygge op det nye har
reddet Bjørnson fra den golde opposition og den bitre
satire.
Og dog hadde Bjørnson i de sidste aar av sine skole«
dage oplevet bitre ting, som berørte ham langt mere per«
sonlig end februarrevolutionernes skuffelser. To oprivende
ting hadde han oplevet, nemlig den yderst pinlige strid,
som fordrev hans far og hele hans familie fra det kjære
hjem inde ved Eidsvaag. Og desuten en ydmygelse paa skolen,
som fordrev Bjørnstjerne Bjørnson fra Molde, endnu før
skolegangen var endt. Den maate, hvorpaa disse to indtryk
har avsat sig i hans senere digtning, er kanske det interessan«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
