Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
aar indtrykkene av den voldsomme strid, som delte Eids»
vaagbygden i to leire. Feriebesøkene i hjemmet fik fra nu
av en anden karakter. Det var sikkerlig i disse aar, Bjørnson
især lærte at sætte pris paa sin indesluttede far og at se
paa ham som bondens og den «simple mand»s maalsmand
overfor embedsmændenes forbund. Nu, da han saa sin far
lide uret, droges han til ham som aldrig før. Jeg tar neppe
feil, naar jeg tror, at denne strid knyttet familien hjemme
paa prestegaarden sammen med nye baand, og at den i mere
end een henseende la spiren til Bjørnsons bondefor»
tællinger. Det enestaaende intense og virkelighetsfyldte i
disse verker stammer ialfald for en stor del fra denne tids
oplevelser. Den staute bonde, hvem den lange retssak især
gik ut over, blev helten i «Synnøve Solbakken», og
Bjørnstjernes egen far blev i digtningens verden hans
far. Men det merkeligste er vel dette: ut av indtrykkene
av en oprivende og for alle parter yderst uhyggelig strid
er der vokset frem det sarteste og mest renstemte billede
av menneskelivets kampe i vor litteratur. Ikke spor av bit«
terhet eller trang til at tugte, men den samme trang som
i «Arne» til at gi digtningens opreisning til de av menne»
skene eller av skjæbnen forurettede. Syv»otte aar var gaat
hen, inden Bjørnson var blit en hersker i digtningens land.
Og noget av det første, hvortil han benyttet sin magt, var
til at gi nyt liv og nye skjæbner til de to bønder, som
han var kommet til at holde mest av, fordi de hadde lidt
mest: Baard Hammervold og Einar Veiten. Til dem har
han utvalgt det fineste, han visste, av kvindelig ynde og
hjerterenhet, til vern og beskyttelse. I begge fortællinger
bøies den tragiske skjæbne især av en ung kvindes kjær»
lighet. Allerede her, som senere i «Kongen» og «Paul
Lange», kalder Bjørnson kvinderne til hjælp. Ved dem
kan en mands skjæbne ombøies. Hos dem er der noget
av en frelsende og fornyende magt.
Modellen til Thorbjørn Granlien, Synnøves beiler, kom
til at staa for Bjørnson som en repræsentant ikke blot for
det heftige og stridbare hos den romsdalske bonde, men
ogsaa for bondens trofasthet. Allerede som barn hadde
han hørt om denne mand, at han som enkemand vilde
gifte sig med den kvinde, som han i sin ungdom ikke
hadde kunnet faa. Han mindedes disse to trofast ventende,
som bevarte sin ungdoms følelser, til de var blit gamle
folk. De to gamle elskende blev forvandlet til vor litteraturs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
