Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
mindelig mening blandt utenforstaaende, at vor koloni
bestod av et lystig selskap, hvor fliden var den plante,
som mindst trivedes. Der var desuten noget usedvanlig
ved det, som gav folk litt at tale om. En gang imellem
kunde vel ogsaa lystigheten gaa noget vel høit i taket,
f. eks. naar der paa en kjedelig søndag eftermiddag i vor
stue blev git cirkusforestillinger med fuldt orkester av
ildtænger og andre lignende instrumenter, — men merkelig
nok kom vi heller ikke her paa kant med vore omgivelser,
— formodentlig fordi det hele var en uskyldig spas.
Vi var flittige; ialfald fik vi meget udrettet, derom er
ingen tvil, og Bjørnson var ganske vist den flittigste. Det
var likefrem mot hans natur at være doven; han var altid
beskjæftiget, kunde aldrig som en av os andre ligge hen«
slængt paa en sofa og med en pipe i munden dovne en
time bort. Med undtagelse av artiklerne i de blade, hvor
han var medarbeider, forfattet han intet i dette aar. Han
var allerede over denne ungdommelige digterperiode, hvor
trangen til at producere er saa ulike større end forraadet,
hvorav der skal øses. At reproducere andres tanker har
aldrig været hans sak, og uklare drømmerier trivedes ikke
i hans hjerne. Han var en usedvanlig sund og sterk natur
med fuld bevissthet om sit digterkald og med sikker tro
paa sig selv. Derfor hadde det heller ingen hast. Der
findes ingen halvfærdige tragedier, intet ufuldendt epos,
ingen Smertzenslieder eller sentimentale digte til maanen
eller andre stjerner fra ham fra den tid. Han rustet og
klaret sig. Hans læsning var for det meste av alvorlig
slags, — han har visselig i det hele læst meget færre ro»
maner end de fleste av os. I dette aar var det især Søren
Kierkegaard og Lessing, som beskjæftiget ham.1 Saa maatte
han meddele sig, og saa avgav helt naturlig hans læsning
stof for vor samtale. Eller han hadde været alene i teatret
og set et nyt skuespil, som han da gjengav for os fra først
til sidst, og det mange gange paa en saadan maate, at vi
blev skuffet, naar vi fik se selve stykket. Eller han gav
skildringer av personer og scener i stortinget fra sit refe«
rentliv; eller han fortalte en barndomshistorie fra Roms«
dalen; eller han deltok i en almindelig samtale, men
gjerne saaledes, at han var sjælen i den og løftet den.
Det var om aftenerne i kameraternes kreds altsaa, at han
producerte.
1 Se Anmerkninger til andet bind om B.s forhold til Kierkegaard-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
