Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120-
Hun med tusen stjerneblikke
vaager hist fra himlens blaa.
Stille, jæger! — at hun ikke
bæve skal for sine smaa.1
Disse vers klinger nu besynderlig gammeldags og kan
gi et begrep om stilforandringen i norsk digtning i løpet
av de sidste femti aar. Tanken og følelsen i digtet er dog
vistnok mere end en efterklang av Wergeland og de
danske digtere. Allerede i sit første menneskefattige hjem
oppe i Kvikne hadde han jo sluttet et inderlig venskap
med dyrene. Og med jagtens glæder har han heller ikke
senere i livet sympatisert.
Han tok altsaa sit stykke tilbake og tilintetgjorde manu«
skriptet. Samme skjæbne hadde to andre dramatiske for«
søk, begge lystspil. Det ene het, ifølge stadsfysikus Lind«
holm, «Jomfru Sørensen». Det andet, som gjennem
hans ven Aug. Koren blev indlevert til studentersamfundets
teater, men sendt tilbake til omarbeidelse, het «H e 1 e
verden er forliebt». Disse forsøks skjæbne hænger
vistnok sammen med den kritiske stemning, som paa den
tid raadet i hovedstaden og grep de unge digtere selv.
Av Henrik Ibsens digte i «Åndhrimner», særlig digtet
«Fugl og fuglefænger», faar man det indtryk, at heller ikke
han, som dog var fire eller nærmere fem aar ældre og langt
mere øvet, fandt det let at digte og drømme i Kristiania i
denne tid.
«Ogsaa mig en magt har hildet
i en fælde, hvor jeg evned
kuns at flagre om forvirret.
Og naar grant jeg tror at ane
stien, som skal frihed bringe,
segner jeg med knækket vinge
ned ifra min drømte bane.»
Der var noget i den omgivende luft, som delvis lammet
de unge poeters flyvetrang. Begge digtere var kort efter
sin ankomst til hovedstaden kommet ind i en kritisk luft«
strøm. Men mens Ibsen allerede i 1851 flyttet til det «ly«
riske» Bergen og desuten gjennem en kort utenlandstur
fik luft under vingerne, blev Bjørnson i endel aar liggende
veirfast i Kristiania. Det er betegnende, at han maatte be«
gynde sin forfatterbane som kritiker, hvad der utvilsomt
1 Versene er citeret efter Halvorsens leksikon, alene med en smule
forandring i tegnsætningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
