Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119-
Der er derfor to ting i Bjørnsons læreaar, som hænger
nøie sammen: hans stil har endnu ikke mere end tilnær«
meiser til den senere fuldtonige klang, og han magter endnu
ikke hélt at skape menneskeskikkelser.
Begge dele hadde han forsøkt aaret før han tok artium.
I skuespillet «Valborg», som han fik antat til opførelse
paa Christiania teater, hadde han latt nogen av perso«
neme tale romsdalsk bondemaal, efter hvad han selv har
meddelt. Stykket var en art fortsættelse av Wergelands
«Fjeldstuen», og tendensen gik, likesom senere i «Åme»,
ut paa, at de evnerike naturer, som finder det for trangt
herhjemme, kan gjøre noget bedre end at utvandre. De
kan utvide livet herhjemme. Kameraterne, hvoriblandt Jonas
Lie, syntes at «Valborg» var udmerket. Den danske teater«
chef Borgaard skal endog, ifølge Jonas Lie, ha sagt, at der
var en scene, som var klassisk. Da Carl Borgaard kom op
til Norge sammen med de danske studenter til studenter«
møtet i sommeren 1851 1 og i løpet av samme sommer blev
ansat som artistisk leder av det i 1837 aapnede Christiania
teater, maa det ha været mellem sommeren 1851 og som«
meren 1852, at Bjørnson fik dette stykke antat. Nogen av
hans venner erindrer nemlig, at han endnu ikke var student,
og han reiste jo ogsaa straks efter artium fra byen. Stykket
kom ikke til opførelse, da Bjørnson selv ved nærmere be«
tragtning fandt det umodent og tilintetgjorde det.
Det er ikke usandsynlig, at denne strenghet stod i for«
bindelse med det ugunstige utfald av eksamen artium.
Straks før han gik op til denne litet behagelige prøve,
hadde han, som vi har set, styrtet Eyvind fra Heljeglomme
og «Ragnhild hin dalens blomme» i Sarpsfossen. Og man
kan da let tænke sig, at han efter eksamen har været
paa en maate endnu grummere mot Valborg og hendes
følge ved at overgi dem til evig glemsel. Hans kamerater
holdt dog en stund liv i enkelte vers. Jonas Lie citerte for
mig endnu saa sent som i 1891 i Paris en del av de samme
vers, som I. B. Halvorsen meddeler i sit forfatterleksikon:
Grumme jæger, tør du saare
liden fugel bag sit blad!
Da skal nattens modertaare
dugge grenen, hvor den sad.
1 T. Blanc: Christiania theaters historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
