Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124-
med de ord, at man «sitter oppe i himlen for at spytte
paa jorden!» — ord, som utvilsomt var myntet paa for«
fatteren av «Norges dæmring».
Man sitter høit oppe i billedernes verden og kaster
satirisk skyggesyn ned over virkeligheten — istedenfor at
stige ned og hjælpe den. Man sier, at virkeligheten er plat,
tiden er prosaisk, menneskene er filistere, — og man slaar
sig til ro. Man bygger en mur om sin drømme« og tanke«
verden med billeder av verdens usselhet. Man isolerer og
indkapsler sig i foragt.
Spørsmaalet om, hvorvidt dette er en sykelig form baade
av idealisme og realisme, er et av hovedspørsmaalene i det
nittende og kanske ogsaa i det tyvende aarhundredes aands«
liv. Hvis denne form av idealisme og denne form av
«realistisk» sandhetsforkyndelse er den sunde form, da har
baade Wergeland og Bjørnson tat feil, fra først til sidst.
Spørsmaalet, om de har været — ikke blot store digtere,
men to av aarhundredets «idé«anførere» — for at laane Werge«
lands uttryk, — avhænger av dette spørsmaal.
Det er i hvert fald betegnende, at Bjørnson begynder
sin løpebane som forfatter med denne krigserklæring mot
den dovne og dadlesyke idealisme. Og i den længste av
alle de artikler, han overhodet skrev i disse aar, en artikel«
række om «Kristiania og studenterne»1, har han
blottet «livsløgnen» eller selvbedraget ved den ufrugtbare
dadel og det ufrugtbare sortsyn med en dypt indtrængende
psykologi. Allerede av begyndelsen vil den, som kjender
Kristiania i midten av femtiaarene, kunne se, at Bjørnson
her paa een gang angriper en side ved Welhavens retning
og en side ved den kreds, hvortil Vinje og Botten«Hansen
og selve Ibsen hørte.
«Kristiania er i den ulykkelige mellemtilstand, hvori den
maa motta alle uartigheder av den, som kjeder sig, og
den, som vil være vittig. Man kommer herind fra landet
uten at finde erstatning for den opgivne huslige hygge i
et bevæget, offentlig liv; man kommer herind fra de store
stæder [i utlandet] uten at finde erstatning for sine dyre«
haver, operaer, klubber og spasergange i en koselig sel«
skabelighet. Begge parter beklager sig, og ingen falder paa
at bidra til en forandring heri. Ulykkelige by! Der er
visse sandheter, som aldrig burde uttales, fordi de blot
1 «Morgenbladet» for Ilte december 1855 og fem senere numre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
