Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134-
et andet stykke, «Berthas klaver», finder Bjørnson det at
være «en temmelig besværlig sak at romantisere med mad.
Schrumpf».
«Jeg fordrer ikke nogen tilsidesættelse av nogen av
parterne (de danske og de norske). Men det maa være
hans (teaterchefens) mening efterhaanden at forandre teatret
fra dansk til norsk. Ingen forlanger en pludselig omkal«
fatring. Hr. Borgaard vil faa fuldkommen tid, naar man
blot ser virkelige bestræbelser
i denne retning. Men det ser
man ikke».....
«Man er meget godmodig
hertillands . . . Efter de mange
sterke varsko, Borgaard fik en
tid om at gaa litt mere i norsk
retning .... taug man stille.
Man gik paa akkord. Der
blev gjort nogen ydre anstalter
for at fornorske teatret. Men
nu er alt ved det gamle igjen,
og værre end før. Derfor er
tausheten eller den velvillige
kritiks dage omme.»’
Det var altsaa denne ar«
tikel, som ifølge Lindseth
vakte megen forargelse og
megen tale overalt i byen, men
ingen gjendrivelse i noget blad. Hvorfor Bjørnson, vel
nærmest for at faa en diskussion igang, to dage senere indsendte
et anonymt angrep paa sin egen artikel til «Christiania«
posten», som beundret de danske skuespilleres overlegenhet.
Denne artikel — «Til teaterdirektionen» — er
holdt i en ganske anden toneart. Den er skrevet i en
temmelig bedagelig og stivbenet stil. Og ved at læse den
faar man det indtryk, at Bjørnson nyttet leiligheten til at
tilfredsstille et dramatisk instinkt og gjøre diskussionen
om madame Schrumpf og jomfru Svendsen til en liten
dramatisk dialog: «For og imot»
1 Direktionen for Christiania teater hadde allerede i mars maaned
1853 bekjendtgjort gjennem aviserne, at den hadde besluttet fremtidig
i regelen kun at engagere indfødte (T. Blanc, Christiania
theaters historie, side 148).
Lucie Wolf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
