Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133-
Borgaard, og den tør ikke længer avvises. Det er nemlig,
at han benytter de norske skuespillerinder mere end før.
Jomfru Svendsen har slet intet faat at bestille, mens
madame Schrumpf faar alle betydelige roller. Men med al
respekt for mad. Schrumpf og specielt for hendes fortid
tror jeg, at hun kan la sig nøie med sine gamle triumfer;
hun maa litt efter litt vike pladsen for yngre kræfter og overta
ældre roller. Dette blir saameget nødvendigere, naar teatret
har et saa ubestridelig talent at
raade over som jfr. Svendsen.
Man ser imidlertid ikke spor til
denne likefrem av naturens or*
den flytende forandring. Tvert*
imot erholder mad. Schrumpf
stadig flere og flere yngre roller
end før, og jfr. Svendsen trænges
mer og mer i bakgrunden. Man
opdager hende der en og anden
gang mellem korister og statister.»
Ogsaa jfr. Johannessen (den
senere Lucie Wolf) blev i nogen
grad tilsidesat. Hun «har sit re*
pertoire i en mængde av de
luvslitte roller, hvori begyndere
gjør debut».
«Jeg vil ikke beskyldes for
ensidige nationalhensyn, idet jeg uttaler dette. Jeg vilde og
kunde sagt det samme, om jfr. Svendsen og jfr. Johannessen
hadde været danskfødte.» — Selve stykkerne lider under
dette, at unge, elskende kvinder skal spilles av en matrone
som madame Schrumpf. «Selv de gode, gamle stykker, der
bærer den evige ungdom i sig, f. eks. «Kongens læge»
(eller «Naar enden er god, er alting godt») av Shakespeare,
taper al sin friskhet under disse omstændigheter. Stykket
gaar med et slags anstand over scenen, man bøier sig for
det studium, det talent, den ro og sikkerhet, hvormed alt
utføres; men man henrives ikke, man røres ikke ved det
lidenskabelige, men rene kjærlighets*sprog, Shakespeare
taler.» Naar den unge Helena [som paa en meget djerv
maate vinder sin flygtede brudgom tilbake] spilles av mad.
Schrumpf, finder man heltindens paagaaende frieri litet
smakelig; «den nærmer sig giftesyken». Og man finder
den unge ridders grusomhet mot hende undskyldelig. — I
Augusta Schrumpf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
