Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138-
snart en tid for digtere. De kommer alt enkeltvis og spredte,
men snart vil de slutte sig op i falanx, og det nytter ikke
længer at vride eller puffe dem fra sig; ti befrielse er det,
de bringer et i daglige bekymringer og nød dygtig lænke»
lagt folk.»
Vistnok er han ikke blind for, at det store publikum
har avsmag for poesi. «Man har vandskræk for det, som
gaar paa vers ». . . .«Man kan ikke byde tiden noget uvel»
komnere end en digtsamling.» Men det skal snart bli
anderledes. Han forsikrer de gode borgere, som tror, de
kan «more sig meget godt» uten digternes hjælp, at de
aldeles ikke maa tro, at de kan bli digterne kvit. «Det
nytter ikke længer at puffe dem fra sig!» «Naar du be»
klager dem, beklager de dig igjen; naar du beder dem gaa
f — i vold, gaar de hjem og skriver en elegi, hvori de
tegner dig og hele den øvrige verden og trykker eder saa
i sin næste digtsamling. De vil absolut være med, og jo
mere du spotter, jo mere vokser de; du kan mishandle
dem, skjælde dem, bande dem; — de trives blot desbedre,
de kommer frem desflere; aldrig blir du dem kvit, du kan
larme med dine skillinger, skraale over dig i landbruks»
møter og veikommissioner, reise med dampbaat og jern»
bane;" verslinjerne vil tirre dig i den avis, du kaster øie i,
den bok, du blader i, sogar i den mund, hvorfra du tror
blot at kunne høre forretningens ord. Poesien slaar du
ikke ihjel, ja, du kan ikke engang ryste dens tanker ut av
din egen hjerne, — hvor de forfølger og plager dig» . . .
Altsaa, poesi skal I ha, godtfolk, enten I vil eller ikke.
Overgiv jer likesaa godt straks! «Poesien er den gode tanke
i tiden.» Men vil I ikke ha den med det gode, kommer
den til at forfølge og plage eder!
Det er, som om han tar publikum i kraven og ryster
det. Han maa allerede dengang ha hat en levende fornem»
meise av den sterke viljes smittende magt og av en viss
naturbegavelse i denne retning. Det var jo især dette, som
hadde fængslet ham hos de gamle romerske høvdinger —
suggestionens magt eller evnen til at indblæse en viljestrøm
i hær eller folk. Den første gammelnorske helt, som han
i det følgende aar skulde gi nyt liv paa scenen, kong
Sverre, hadde likesom Scipio blæst nyt mod i en slagen
armé. Og efter Wergelands død, og da Welhaven — som
det syntes — næsten var forstummet, følte mange det, som
om den ny»norske litteratur var en slagen armé. Man mis»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
