Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137-
lille armé, hvormed de to digter»instruktører vandt sine
seire.
Mens Ibsen styret Ole Bulls teater i Bergen og opførte
bl. a. et nyt stykke av sig selv hvert aar, den anden nyt»
aarsdag, var hans yngre digterbror, som vi har set, heller
ikke uvirksom. Han kjæmpet paa een gang for en ny
litteratur og en ny scenekunst. Vistnok drog han som
litteratur» og teaterkritiker i felten med let oppakning. Han
førte ingen større historisk eller æstetisk bagage med sig.
Men han arbeidet av al kraft for at hente forsterkninger
fra solide og bindsterke verker som Jules Janins «Histoire
de la littérature dramatique» og Lessings «Hamburgische
Dramaturgie». Han hadde disse som kritiske fæstnings«
verker i ryggen. Han har selv fortalt mig, at han «gjerne
vilde ha et system». Han læste derfor Poul Møller, Sibbern,
Johan Ludvig Heiberg og flere, «men fandt ikke noget
system». Eftersom tiden strak til, læste han ogsaa nogen
av de franske dagblades kritikker, især Jules Janins i «£e
Journal des Débats». Men man kan se, at hans kjendskap
især til de ældre forfattere som Moliére var meget mangel»
fuldt. Hvortil kom, at han i sine kritikker — og bak sine
kritikker — ofte selv digtet med. Han som i skoledagene
uvilkaarlig hadde tildigtet nye episoder til Walter Scott og
Ingemann, kunde neppe ganske la være at digte videre en
del av de verker, som spiltes paa teatret. Emnerne og fi»
gurerne vokste i hans hode. Han har selv sagt, at han
«stod i et sterkt personlig forhold til emnerne» og derfor
var «uretfærdig paa omraader, hvor jeg selv vokste op som
digter». Et medlem av Christiania teaters direktion, Tho.
Joh. Heftye, sa engang til «Morgenbladet»s redaktion:
«Den mand er jo digter, ikke kritiker.» Hvortil Bjørnson
svarte: «Ja, men jeg maa leve.»’
Imidlertid skrev han ikke alene for at leve. Han
besad noget, som de mere specielt kritisk utrustede mænd
i Norge, som Paul Botten»Hansen, ikke var i besiddelse av,
nemlig trangen og modet til at skape et nyt aandelig klima.
Der blaaser noget av et nyt stemningsveir ut av hans ar»
tikler. Han er den unge Scipio, som indgir ungdommen
nyt mod. «Der vil fremstaa en ny digterslegt» — utropte
han i sin første store artikel, fra januar 1854. Og mot
slutningen av det følgende aar, 4de november 1855, skriver
han i en anmeldelse av Halvor Bagges «V a a r 1 i v»: «Der blir
1 N. Grevstads optegnelser (universitetsbiblioteket).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
