Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140-
damer — deriblandt primadonnaen, madame Schrumpf —
— øiensynlig var begyndt at vokse fra de unge heltinde*
og ingénue*roller, og at ikke mindre end fire unge norske
skuespillerinder stod og ventet paa at faa prøve sine kræfter
paa disse roller og fylde dem med ny ungdom.
Laura Svendsen hadde sytten aar garrtmel debutert
ved Christiania teater i 1850 — netop i det aar, da baade
Ibsen og Bjørnson kom ind til
hovedstaden, og da «den første
norske scene» (Ole Bulls teater)
blev aapnet i Bergen med debu*
terende skuespillere som Jo*
hannes Brun og Louise
Guldbrandsen, hans senere
hustru. Ogsaa Lucie Johan*
n e s s e n, den senere fru Wolf,
hadde debutert i Bergen i det
samme aar, men var siden 1853
knyttet til Christiania teater paa
Bankpladsen. Til den bergenske
ungdom, som snart skulde erobre
alle landets scener, hørte ogsaa
Sofie Parelius og jomfru
S u 11 u s t a d (senere gift med
Georg Krohn). Disse fire unge
piker, jomfruerne Svendsen, Johannessen, Parelius og Sullu*
stad, kunde man fristes til med et uttryk fra «Det flager»
at kalde for Bjørnsons «generalstab» i kampen for en na*
tional scenekunst. Det er betegnende for hans anlæg som
feltherre og taktiker, at han allerede i sin første større
teaterkritik gik like løs paa breschen i de danske skue*
spilleres forøvrig overlegne stilling: mangelen paa en ung
og ildfuld tragisk skuespillerinde. Herved forklares det, at
han var i den grad ivrig for at faa tændt en diskussion
netop om madame Schrumpf og jomfru Svendsen, at han
i mangel av andre motstandere duellerte med sig selv. Mot
dette punkt skulde almenhetens opmerksomhet rettes. D i t
skulde alles øine vende sig. Det er derfor ikke noget til*
fælde, at hans næste utrykning, denne gang i «Morgen*
bladet» til en avveksling, blev to lange artikler om «D e
norske skuespillerinder» — en faderlig streng og
kjærlig mønstring av kjernetroppen i den lille hær, hvor*
med Christiania teater skulde erobres.
Johannes Finne Brun.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
