Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151-
aar. Den likhet, der er mellem Kierkegaards artikler om
fru Heiberg og Bjørnsons om jomfru Svendsen beror
vel snarere paa at de begge var paavirket av Hegels lære
om den dialektiske proces, og av beslegtede, delvis fra
Hegel avledede tanker hos filosofer som Sibbern, Johan
Ludvig Heiberg og Welhaven. Den krise som Kierkegaard
omtaler, er heller ikke den samme som den Laura Svend»
sen gjennemgik i 1854 og de nærmest følgende aar. Fru
Heibergs krise var den som tiden eller alderen hadde
foranlediget, idet teatergjængere i 1847 var «begyndt at
munkle om at hun blir ældre». Hun var da nemlig i sit
35te aar. Den krise derimot som for en endnu ung og
uutviklet kunstner bestaar i at bli herre over en refleksion,
som forstyrrer den tidligere umiddelbarhet, og naa frem til
en ny umiddelbarhet, som til et tredje «høiere stadium»
(et uttryk, Bjørnson to aar senere bruker, og som minder
om Hegel), — denne krise var fru Heiberg i 1847 for«
længst kommet forbi, om hun nogensinde hadde gjennem«
gaat den. Som jomfru Pætges hadde hun nemlig debutert
i en barnerolle endnu før hun var 11 aar gammel. Da hun
i sit sekstende aar for første gang spilte en hovedrolle i
Shakespeares «Romeo og Julie», var hun allerede scenevant
og formsikker. Og fra nu av var hun gjennem hele nitten
aar — uten at opleve nogen krise — det kjøbenhavnske
publikums erklærte yndling. Hun hadde ikke, som Laura
Svendsen, hat at kjæmpe med den usikkerhet som var en
følge av at hun talte norsk, mens næsten alle hendes høit
opøvede medspillende talte dansk og uvilkaarlig smittet
hendes uttale. For fru Heibergs vedkommende indtraf den
krise som vakte Kierkegaards beundrende hyldest, altsaa
først i hendes 35te aar, da hun paany spilte Julies rolle.
Hvad den danske filosof er begeistret over, er at netop
alderen gir den geniale kunstnerinde anledning til at
triumfere over tiden og vise, at den ingen magt har over
hende. Hendes kunst er hævet over det «fænomenale»,
naar hun er blit «idéens tjenerinde». Hendes gjengivelse
av rollen er idealitetens gjengivelse. Det er ut fra sit
religiøs«etiske og metafysiske standpunkt at Søren Kierke«
gaard med sand fryd griper leiligheten til at tugte sin
samtid, som var begyndt at «munkle» over at deres yndling
tillot sig at bli ældre. Som om ikke netop dette var en
fordel just for den som skulde spille Shakespeares Julie!
Vistnok var denne heltinde hos Shakespeare ikke mere end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
