Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155-
man aner en kampfuld fortid; de er mere prutne paa sin
godslighet, men desto hjerteligere, naar den engang
kommer, og deres prat gaar ikke i bekymringsløst
smaatrav, men kommer mere betænkt, fuldere av øiemed.»
Bjørnson spaar hende en fremtid ikke blot i komedien,
men ogsaa i tragedien, ikke mindst paa grund av hendes
stemmes «ualmindelige styrke og fyldige velklang». Op
av Bjørnsons hele karakteristik stiger for nutidens læsere
frem skikkelser som tante Malla
i «Geografi og kjærlighet», men
især mor Aase i «Peer Gynt», paa
een gang komisk og tragisk, ur«
menneskelig og urnorsk.
Der er neppe tvil om, at Bjørn«
son ved tanken paa disse to sjeldne
sceniske begavelser tok store for«
skud paa den norske scenekunsts
fremtid. Han glæder sig over mot«
sætningen mellem dem: «Jomfru
Parelius staar forstandig og by«
dende over sin rolle, anbringer
alt deri med smag og bevissthet.
Jomfru Svendsen derimot lever og
bor i sin, sværmer, klager og sukker
— dreven næsten blindt av ordenes
egen magt, men er derved ogsaa
underkastet stemningens lune.»
Stort haab sætter han ogsaa til jomfru S u 11 u s t a d
(senere fru Krohn) og roser den «finhet og følelse, hvor«
med hun forædler de ofte i sig selv ubetydeligste smaa«
ting». Selv om hun er mindre begavet forøvrig, tildeler
han hende større omfang og større dybde i følelsen end
publikums erklærte yndling, jomfru Johannessen (senere
fru Wolf). Men «jomfru Johannessen overgaar imidlertid
i livlighet og skjelmsk kvikhet ikke alene jomfru Sullustad,
men enhver dame, der før hende har traadt op i Kristiania».
Bjørnson maa ved denne tid ha set meget lyst paa den
norske scenes fremtid. I disse fire unge damer saa han for
sig bærerne ikke alene av en norsk tragedie og en norsk
karakterkomedie, men ogsaa av en norsk vaudeville. Denne
digtart — syngespillet —, som han ellers ofte var kjed av,
vil han i sin lyse stemning ha med, netop fordi den
almindelige Kristiania«opinion betvilet, at nordmændene
Sofie Parelius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
