Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154-
efter en løsning av den nævnte strid mellem to fundamen*
tale menneskelige behov. Den «dialektiske» metode og
læren om tre utviklingsstadier stillet et krav som fik be*
tydning baade for æstetik, religion og etik. Det er inter*
essant at se med hvilken sikkerhet og kraft den unge
Bjørnson i de to4re sidste av sine læreaar tilgodegjorde
hvad han selv hadde bruk for av denne filosofi, og holdt
sig til dens psykologiske næringsværdi, uten at forvilde sig
ind i metafysiske irganger.
At Bjørnson i disse aar har hentet hjælp ogsaa fra en
del av Søren Kierkegaards skrifter (især vel «Enten—Eller»
og «Stadier paa livets vei»), i retning av utdypelse av sine
medfødte rike anlæg for psykologisk digtning, er imidlertid
utvilsomt.’
* * *
Det var i mars 1854 Bjørnson offentliggjorde de to
lange artikler i «Morgenbladet» om «De norske skuespil«
lerinder», den samme maaned hvori han foruten at skrive
i hovedstadens tre ledende aviser var medredaktør av
studentersamfundets haandskrevne blad og desuten for«
beredte sig til i den nærmeste fremtid (i mai) atter og
for sidste gang at gaa op i matematik for den frygtede Ole
Jacob Broch. Der kan neppe være tvil om at Bjørnson
paa denne tid hadde store planer og forhaabninger om, at
Christiania teater snart skulde erobres for norsk kunst.
Størst haab satte han til de nævnte fire unge «jomfruer»,
først og fremst Laura Svendsen og dernæst Sofie Parelius.
Den sidstnævnte, som var litt ældre av aar — 27 aar gammel
—, faar av Bjørnson ros ikke blot for sit modne, dannede
og omhyggelig utarbeidede spil, men ogsaa fordi hun alle*
rede har formaad at levere en række av særlig norske
karakterer. «Ingen skuespillerinde har vor nationalkarakters
eiendommeligheter tiltalt som hende,» sier Bjørnson. Han
fremhæver især hendes gamle jomfruer og koner, — ikke
saa «muntre, letlivede, yderst godslige og pratsomme» som
den danske madame Jørgensens. «Jomfru Parelius’s er
alvorligere, ofte givne et træk av tungsind, bak hvilket
1 Om Kierkegaards indflydelse paa Bjørnson kan jeg Kenvise til
to fortrinlige arbeider av Harald Beyer og Valborg Erichsen
(trykt i tidsskriftet «Edda»), Denne indflydelse vil ogsaa i et føU
gende bind av denne biografi bli lidt nærmere belyst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
