Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162-
kraft, er en fordring, som ikkun faa gjøre gjældende».
Endnu saa sent som i «Kjærlighedens komedie», «Brand»
og «Peer Gynt» er Ibsen paafaldende streng overfor de
økonomiske interesser og lidenskaper. Det økonomiske liv
spiller ogsaa en merkværdig liten rolle i Bjørnsons «Syn»
nøve»; litt mere i «Åme» og endnu noget mere i «En glad
gut»; meget mere i «Jernbanen og kirkegaarden».
Det er klart, at den nye menneskedigtning, som kom
til gjennembrud i 50»aarene, til en begyndelse var bort»
vendt fra næringslivet og dets interesser. Digterne og
billedkunstnerne søkte uvilkaarlig at vende sine egne og
nationens øine i en anden retning. Og det var ganske
naturlig, at man søkte at opveie een ensidighet med en
motsat. Hverken hos Ibsen eller Bjørnson skyldtes denne
bortvendthet fra det økonomiske liv mangel paa virkelig»
hetssans. De hadde begge gjennem en hel række av aar
en ofte meget haard kamp at kjæmpe netop med økono»
miske vanskeligheter. Den økonomiske side av livet var
kommen dem begge personlig meget nær — altfor nær.
Men de reagerte begge baade bevisst og uvilkaarlig mot
den mægtige tidslidenskap, som ledet samtidens interesse
bort fra deres kjære kunst. Tanken paa maten forstyrret
dem jo endog selv i den fulde hengivelse til kunsten.
Inde i sig selv maatte de kjæmpe mot de «materielle»
interesser, som krævet plads. Haardest blev en tidlang
kampen for Henrik Ibsen. Derfor er det ham, som er
skarpest i sine utfald mot «jordtrællene» eller den «jord»
vendte slegt», hvis «hele fadervor ikke .... er andet end
den fjerde bøn»! (Giv os idag vort daglige brød).
«Den er landets løsen jo,
den er folkets feltraab blevet,
ud af sammenhængen revet,
ind i alle hjerter skrevet....,»
som det heter i «Brand» med dirrende harme og haan fra
digterens eget bryst.
Digterne og de andre kunstnere hadde en viss ret til
at harmes over tidens opgaaen i de materielle interesser,
fordi de selv led under denne ensidighet. Men det kan
ikke negtes, at digterne ofte saa likesaa koldt ufor»
staaende, eller utenforstaaende, paa den økonomiske ær»
gjerrighet, som en stor del av forretningslivets mænd saa
paa kunsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
