Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172-
Naar man hører det dønne ned til en gjennem aviserne og
de litterære produkter, da ser det i sandhet ut som et litet
Amerika. Hammerslag lyder, minerernes taktsang i de op«
brutte veie, spadernes klirren mot smaastene nede i kanal«
anlæggene, fabrikstønnene, skibsbyggeriets øksesnak, maake«
skrikene omkring sildeflokken, bergverksminernes dunder
— kort et balder i bulder av det forfærdeligste materielle
livs tordenbrak, som utlader sig mellem fjeldene. Vi ser
det skræmme ned det spæde liv til alle sider og kvæle
det i sin dunstfulde luft .... De som ikke vil gaa under,
maa ind i tummelen.»
Videnskapsmænd og digtere hvirvles ind i det prak«
tiske livs travlhet. «Videnskapsmænd vippes og kastes ind
i bankerne. . . ., store forfatteremner træller viddet og helsen
av sig i travle dagblade....», mens «historikere av kolos«
salt omfang» (han tænker paa P. A. Munch) spreder sine
kræfter for alle vinde og «gjenfindes overalt, hvor der er
en stump papir, som skal fyldes, eller en sak, som skal
ha underlag», hvorved de forsømmer «den høiere maate
at skrive historie paa».
De nye kommunikationsmidler og veie og den frie
konkurranse hadde sat menneskene i fart, men de hadde
ogsaa bragt med sig en delvis ny form av krig, hvori de
finere menneskelige kræfter blev uvørrent behandlet. Alle«
rede fra Wergelandstiden, sier Bjørnson, ligger der menne«
skelige «ruinhope omkring paa det materielle livs slagmark».
Han føler det, som om ikke alle menneskelige evner faar
være med eller kommer til sin ret i den nye tummel.
Her har vi den tids«bakgrund, mot hvilken den nye
norske menneskedigtning maa sees. Ja, tildels ogsaa den
forutgaaende naturdigtning. Bjørnson antyder i den samme
artikel, at Wergeland av tidens praktiske retning blev drevet
ut av menneskesværmen og maatte søke sin lykke i samliv
og fortrolig samtale med naturen.
Hele artikelen er et indlæg for statsunderstøt«
telse til teatrene, som baade i 1854 og nu i 1857 for*
gjæves søkte stortinget om tilskud, — specielt et indlæg
tor det norske teater i Kristiania. Han fremhæver ind«
trængende, at Norge trænger kunst, og at den sceniske
kunst er den mest Uforstaaelige av alle. «For de lavere
klasser er det netop gjennem teatret, veien gaar til de andre
kunstarter.» Formodentlig vil teatrenes ansøkning komme
til at konkurrere med kravet paa en ny bygdevei eller to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
