Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186-
skreven for andres regning, som av en gammel punsche»
bror, skjønt Bjørnson her til morskap for sin nærmeste
kameratkreds spøker med sit eget navns to B’er ved at
undertegne sig «bibo» («jeg vil drikke»). Men for stu»
dentersamfundets større og fjernere publikum leder han
behændig opmerksomheten bort fra sig selv ved at ta en
mildt overlegen avstand i en redaktionel indledning: «For»
fatteren av denne vise, der røber et saa godt herredømme
over sit stof og sit sprog, gjorde vel i, om det skulde
behage ham oftere at komme igjen, da at ofre sine ting
rent papir og læselig blæk......» Der tilføies, at manu»
Bjørnsons haandskrift.
skriptet er saa slusket skrevet, at redaktionen ikke kan
indestaa for, at det blir aldeles rigtig oplæst!
Senere numre av bladet indeholder foregivne utdrag
av indsendte artikler, som vistnok er utsprungne av Bjørn»
sons fantasi; den ene mot punschelagene og punschebordets
anstrengte livlighet som tilhørende en forældet skik, og den
anden mot de ufrugtbare juridiske debatter. Men tilslut
blev han dog kjed av at skrive baade for sig selv og
andre, skjønt dette sidste maa ha tiltalt hans dramatiske
sans. Vistnok fik han, da L. Daae trak sig tilbake, en ny
medredaktør i sin ven J. E. Sars, som bidrog med litte»
rære anmeldelser av Theodor Kierulfs digte og A. Munchs
«Salomon de Caus». Av disse to medredaktører, Daae og
Sars, blev den første med tiden en av Bjørnsons heftigste
politiske motstandere og den anden den betydeligste av
alle hans medkjæmpere i den kulturelle strid. — Imidlertid
blev Bjørnson mere og mere forarget navnlig over de
ældre samfundsmedlemmers kjølige passivitet. I en artikel,
hvori Bjørnsons egen haandskrift endnu er let kjendelig,
heter det, at «samfundsbladet er paa veie til at forsmegte».
En av aarsakerne er den, at de ældre medlemmer er altfor
uvirksomme. «De betragter samfundsbladet som røgen av
deres cigar, de sætter sig i mag hen for at se det boltre sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
