Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188-
indvalgt i teaterbestyrelsen sammen med Fr. Gjertsen og
J. V. Heiberg og vilde straks ta fat paa store opgaver,
navnlig paa en tragedie av Oehlenschläger. Men da dette
efter de andre direktørers mening oversteg studenternes
kræfter, kom Bjørnson straks i minoritet og indgav sin
demission med en klage over «majoritetens tyranni».
Fra nu av forlater han studentersamfundet for ikke for
alvor at vende tilbake før som æresgjesten ved den fest,
hvormed man hilste Sigurd Slembes digter velkommen
hjem fra Italien i 1863, og endelig som studentersam»
fundets formand i 1870.
Det lyktes ham ikke i 1854 at reformere hverken stu»
denternes avis eller deres teater. Men han opgav allikevel
ikke haabet til den akademiske ungdom. Fra nu av var
det gjennem den offentlige dagspresse, han søkte at ind»
virke ogsaa paa studenterne. Han raader dem blandt andet
til at gjøre sig mere gjældende fra sine tilskuerpladse i
teatret, hvor de bør være med at lede smagen i ideel og
national retning. Men især raader han dem (i artikelræk»
ken om «Kristiania og studenterne») til ikke at avstænge
sig fra livet ved at «leke liv» oppe i «en miniaturverden»
i studentersamfundet. Denne forening maa, istedenfor at
eftergjøre det offentlige livs former i sterile juridiske de»
batter, aapne sig for det virkelige liv. Istedenfor at utgi
et eller endog to «samfundsblade», alene beregnet paa
studenterne, bør studentersamfundet utgi «et blad for alle,
hvori hver skriver efter sit fag og gjennem dette bearbeider
og blander sig i livet. La dem ikke forsøke paa at drive
noget for sig selv, faa sig en egen litteratur. . . . De maa
opgi alle forsøk paa at danne en egen koloni, som om de
laa tilfelts i et fremmed land», — likesom dengang da de
studerte i Kjøbenhavn. Det er et uberegnelig tap for den
studerende ungdom, at den sondrer sig ut som en stand
for sig selv og først efter endt embedseksamen «styrter sig
hovedkulds ind i det virkelige liv». Hverken i studenter»
samfundet eller i sit fagstudium faar de erstatning for, at
«deres iagttagelses omraade avstænges dem saa karrig i den
tid, hvori det burde være saa endeløst vidt».....«Deres
studium vil, saalænge livets friske luftstrømninger ikke
slaar ind gjennem det aapne vindu, blafrer i bokens blade,
ryster støvet av dem og stundimellem kaster væk det op»
slaatte sted . . ., faa en kuet, paginatræt gang.....uten
helsebot for sjælen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
