Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199-
«Der indtraadte,» som T. Blanc sier i sin teaterhistorie,
«et havblik i striden,» da Bjørnson reiste med paa studen»
terfærden til Upsala og senere tok ophold i Kjøbenhavn.
Men den blusset op igjen to aar efter, denne gang med
Ibsen som forkjæmper. Og Bjørnson sendte ham et litet
hjælpekorps fra Bergen, i form av en kraftig artikel. I det
følgende aar, 1859, stiftet de to digtere i forening «det
norske selskap» i Kristiania, hvor Ibsen og Bjørnson stod
sammen.
Paa teaterslagets tid kunde det ansees for sangvinsk at
tro, at der ikke vilde hengaa mindst en menneskealder,
inden de danske skuespillere kunde undværes. Men da
syv aar var hengaat, var Carl Borgaard opsagt fra sin
stilling som artistisk direktør, og det lyktes at forene
hovedstadens «norske teater» med Christiania teater, som
fremtidig skulde staa under norsk ledelse. Hermed var, i
1863, den sceniske hovedfæstning indtat av den norske
kunst. To aar efter, i 1865, blev Bjørnson dette teaters
artistiske direktør.
* « *
I en artikel om «Hvorledes jeg blev digter»1
har Bjørnson selv fortalt om teaterslaget og om sin delta»
geise i den kort efter følgende studenterfærd til Stockholm
og Upsala. Han antyder, at begge disse begivenheter (fra
vaaren 1856) gav støtet til hans gjennembrud som digter,
og vi skal ogsaa finde spor av dem begge i «Mellem sla»
gene». Bjørnson fortæller først om teaterslaget og fortsætter
saaledes:
«Dette var første gang, jeg præsenteredes for hovedsta5
dens større «societet», og man kan kun si, at præsenta»
ti onen ikke var heldig; jeg kom paa hodet ind blandt de»
res hævdede, bløte vaner. Men hverken denne gang eller
de mangfoldige senere gange, som jeg har følt mig dre»
vet til at træde op mot hovedstadens toneangivende, har jeg
været uten følelse av smerte over den behandling, hvor»
med jeg møttes. Endnu har ingen digter levet, som ikke
hadde kuldskjær, fin hud, og jeg danner ingen undtagelse.
Da saa studentertoget i 1856 kom paa, og jeg blev re»
ferent ved landets største blad for samme, var det derfor
med stor jubel, at jeg sat paa dækket blandt alle jublende
1 «Illustrerad tidning» for 1872 og «Ny illustreret tidende» for 1882.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
