Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200-
kameraterJeg var fri for onde, hadske blikke, for grove
anfald av grove munde, jeg tør si, at jeg var den gladeste
blandt de glade. Og da saa danske skibet kom til, danske
og norske studenter blandedes paa begge skibe, og de til«
sammen drog ind mot det minderike Kalmar, da kom no«
get nyt til; de store følelser, de lange syner og et aldeles
overvældende begjær om at faa være tolk for dem! Jeg
stod i stavnen og holdt lange taler, hvori jeg sa saa dei«
lig, som jeg visste, alt det, der strømmet paa mig fra
stranden, vi seilte ind imot, d. v. s. jeg holdt talerne for
mig selv og undret mig selv paa, om jeg skulde faa mod
til at holde en av dem i Kalmar. Men i Kalmar kom jeg
ikke længere end til talerstolens trin; men der sat jeg og«
saa næsten den hele tid med det stille symbol i mig selv:
til trinet er du kommet! Da vi seilte ind til Stockholm hin
vidunderlig skjønne sommerdag mellem lekende øer og
sjungende fartøier, som kom imot os og seilte omkring os
— jeg syntes, øerne seilte med —, da holdt jeg atter et
halvt dusin taler for mig selv og undret mig atter over,
om jeg skulde ha mod til at holde, om bare en halv i
Stockholm. Det hadde jeg ikke, men jeg sat som før i
Kalmar paa talerstolens trin og svor i mig selv, at ogsaa
jeg vilde bli taler, for dette var altfor deilig. Jeg gad rig«
tignok vite, om nogen av de reglementerte talere, som hadde
talt i Kalmar og nu talte her, la merke til og nu kan huske
den unge, norske student med luen i nakken og solrødt
ansigt, som sat iveien for dem, naar de kom op og kom
ned, bestandig iveien. Aldrig har de hat en mere entusi«
astisk tilhører; alt, som alle mennesker sa, var deilig. Paa
veien nedover mot sjøen Hk jeg saa mange blomster, som
flere andre studenter tilsammen, ti min glæde var saa vild,
som hadde jeg i mange aar ventet paa denne dag, og glæde
1 Ole Arvesen fortæller (i sine «Oplevelser og erindringer», 1912),
at der ved avstemning i studentersamfundet skulde foretages et utvalg
blandt de til toget indskrevne. Bjørnson var ikke med blandt dem,
som bestyrelsen foreslog, men en student, nordlændingen Brodtkorb
fra Kjørbo, spurte: «Har ikke Bjørnson meldt sig? Kanske vi maa
faa vite grunden til at denne prægtige kar ikke faar være med?» Da
han fik den besked: «Fordi Bjørnson endnu ikke er fuld student.»
var Brodtkorb rask til at svare: «Mon vi ikke let kunde risikere at
der blir altfor mange fulde studenter» — hvorpaa Bjørnson blev ind«
votert av studentersamfundet med akklamation! — Det var altsaa i
anledning av dette optrin at Bjørnson hentet sit akademiske borgers
brev (som han kunde taat næsten to aar før, hvis han hadde været i
byen i september 1854) og lot sig immatrikulere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
