Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
201-
tildrager glæde. Da jeg stod paa dampskibet, som skulde
føre min avdeling til Upsala, sat jeg med alle mine blom«
ster i fanget og med benene utenbords, det var for litet at
sitte indenbords, og aftenens sol forgyldte Ridderholms«
kirkens tak og spir og al staden bakover, og menneske«
flommen foran viftet med hvite lommetørklær, flere
tusen paa en gang, og hurraerne bruste — da blev det
for mine øine til en begeistringens levende foss, lomme«
tørklærne var det hvite skum, som fossen i sin kraft
kastet mot luften, hurraerne dønet av dens mægtige, pragt«
fulde fald i alkjærlighetens opslagne verdensfavn. Alt, alt
var storhet og sol; med blomsterne i mit fang og synet og
synerne foran mig, sat jeg i bøn til Gud, om jeg maatte
faa bli digter! Og saa gjorde jeg mig selv det løfte, at
naar jeg kom hjem, vilde jeg hive alle aviser overbord og
atter prøve, om jeg ikke var digter; ti jeg hadde prøvet
det før. Nu kom, syntes det mig, med nyt liv nye evner.
I Upsaia paa Odins høi atter paa talerstolens trin, men
ikke længer. Jeg skrev ikke hjem til mit blad, jeg begrep
ikke, hvorledes de andre referenter kunde skrive. Jeg levet
med! Men det gjorde jeg ogsaa saaledes, at da jeg kom
tilbake til Stockholm, hadde jeg endnu ikke sovet tilsam«
menlagt en hel nat, siden jeg drog hjemmefra, saa at min
elskværdige Stockholmsvert maatte slaa i mig flere glas
sherry hver eneste morgen, før jeg rigtig fik forstaaelse av,
hvad han sa til mig Men saa gik det paany til 4 å 5
næste morgen! Enhver kan skjønne, at det gik som i
halvdrømme, men ikke mindre smukt for det. Heller ikke
i Stockholm skrev jeg en linje til mit blad; overalt og al«
tid paafærde tok jeg saa mange indtryk, at jeg umulig
vilde ha kunnet ordne dem, og dertil kom, at et og andet
aldeles overvældet mig, f. eks. i museet at staa foran de
klær, de vaaben, Sveriges store kjæmper hadde baaret,
eller i Ridderholmskirken foran de erobrede faner eller ved
kongeheltenes kister......jeg hadde aldrig tænkt mig
at kunne staa saa nær en stor tids historie, og naar jeg
senere i livet har set nationalforsamlinger prutte paa anslag
til museer, har jeg hat lyst til at gaa ned iblandt dem for
at fortælle, hvad hint møte med fortidens røster i et mu«
seum, en kirke, dengang hadde hat for en gjerning i den
unge students sjæl, som uforvarende kom derind. Repræ«
sentanten regner fra sig selv, som kanske har gaat sig træt
i mangfoldigheten, men han glemmer ungdommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
