Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207-
storiske personer, som dengang sysselsatte Bjørnson ster«
kest, var Sverre og Napoleon. Sverre er jo paa en viss
maate vor gamle histories Napoleon; som denne var han
en fremmed eventyrer fra en avsidesliggende ø, «en liten
mand fra et utskjær», som Sverre sa om sig selv — fra
Færøerne, som den anden fra Korsika. Begge var genier,
som forenet noget av sin tids mest fremskredne viden
med en robust«barbarisk krigslyst, som muligens hang sam«
men med, at de kom fra et tilbakeliggende miliø ind i et
mere fremskredent; derfor begge saa sammensatte, saa rike
paa motsætninger. Men hvad der især drog Bjørnson til
Sverre, som til Napoleon eller Scipio, var vel den beslut»
somme raskhet og evnen til at indblæse en ny aand i en
hel armé — den suggestive evne, som er et særkjende for
en høvding. Dertil kom hos Sverre ogsaa det gaadefulde
ved hans herkomst og ved hele hans indre liv — et tillok«
kende emne for en psykologisk digter.
Bjørnson hadde netop i sine egne oplevelser i den al«
lersidste tid fundet nøklen, som syntes at lukke op til
dette gaadefulde indre. I teaterstriden hadde han selv ind«
blæst fremfærd i en hel liten hær og for første gang følt
jubelen og smerten ved at staa frem som fører. Den som
vil rette tidens feil og kjæmpe en sak frem til seier tvers«
igjennem fastgrodde vaner og interesser, er nødt til at volde
bra folk smerte og derved saare sig selv. «Der kan være
høvdinger,» sier kong Sverre, «som bærer paa en tung
skat av gode raad for sit land, men møter misforstand og
kjøper sig den ret at gjøre godt for mange mands drap og
stort mandefald» ....
Kong Sverre er den store skikkelse, som møter os ved
indgangen til et nyt avsnit i Bjørnsons liv. Og vi skal
senere se, at hans personlige forhold til denne skikkelse
kaster lys over den nye periode og paa en maate over
Bjørnsons hele menneskeverden. — Men kong Sverre er
dog ikke den første fantasiskabning, som svarer til den
nye stemning fra teaterstriden. Endnu før han var færdig
med «Aunun», som øiensynlig ikke fængslet ham helt,
hadde han skrevet den langt raskere og mere vellykkede
lille fortælling «E t f a r 1 i g t f r i e r i», som utkom (i «Illu«
streret folkeblad») dagen mellem de to teaterslag. Her er
helten en ærgjerrig og dristig paagaaende natur, den før«
ste i rækken av Bjørnsons viljehelte; — i slegt med kong
Sverre i «Mellem slagene», med Stange i «O le Stor«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
