Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208-
moen» og med Bjørnson selv. Den sidstnævnte noget
flygtig skrevne fortælling staar i «Illustreret folkeblad» fra
16de juli til 13de august og er vel altsaa skrevet paa Søgne
kort efter «Mellem slagene». Ogsaa denne fortælling hand«
ler om en dristig og resolut beiler, likesom «Et farligt
frieri».
Det er betegnende for forholdet mellem liv og kunst,
at denne menneskeskikkelse — høvdingenaturen eller den
høitstræbende — bryter frem samtidig i Bjørnsons digtning
og i hans praktiske liv. Det er de samme kræfter, som
skaper drøm og handling. Hos Bjørnson træder de like sterkt
frem i daad som i digt. Sine fantasiskikkelser former han
av overskuddet av sin livstrang — av den handlekraft, han
ikke finder anvendelse for i det virkelige liv. Hans higen
og tragten faar utløp til to sider paa en gang eller turvis.
Mens mange andre store menneskeskildrere synes at ha
avledet og bundet sin handlekraft i sin digtning, som man
binder en kapital i faste eiendomme, har Bjørnson ikke
sat sin livskapital anderledes fast, end at han naarsomhelst
kan disponere over den til eget bruk. Han laaner al sin
kraft til sine fantasibarn, men saaledes at den vokser og
vender tilbake med renter, naar han selv hai bruk for den.
Hans intense liv i billedernes verden synes ikke at svække,
men snarere at forøke hans hunger efter at leve sterkt
med i den omgivende virkelighet. Denne sunde og kraf«
tige rytme, dette harmoniske vekselbruk, hvorved han
praktisk beviser loven om de sjælelige kræfters «ækviva«
lens», kan sies at begynde med «Et farligt frieri», teater«
slaget og «Mellem slagene».
Paa selve studentertoget blev hans trang til at optræde som
taler og idé«anfører paa een gang tilskyndet og opdæm«
met. Hans selvkritik holdt ham tilbake paa dette omraade,
likesom den hittil hadde holdt ham tilbake som digter.
Skjønt han nok hadde hat lyst til at maale kræfter med
Welhaven og Ploug og de andre, kom han aldrig længer
end til talerstolens trin. Men netop derfor tok han straks
efter hjemkomsten revanche som digter. Hans trang til at
være med i tidens kampe korn til utbrud i «Mellem sla«
gene», — ikke blot i kong Sverres, men ogsaa i Halvard
Gjælas skikkelse.
Halvard Gjæla er en ung og evnerik mand — «Vest«
landets bedste skytte» —, som sitter stavnsbunden paa fjel«
det, midt imellem de to kjæmpende leire. Hans sverd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
