Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210-
vederlaget for forsinkelsen: to vidt forskjellige livsbilleder,
men bygget over det samme problem, den samme vanske«
lighet og vaande. Efter hvad Bjørnson har meddelt mig
om planen til «De nygifte», maa dette stykke ha været
mere likt «Mellem slagene» i sit oprindelige anlæg end i
den senere utformning. I hvert av de to skuespil er der
et ungt egtepar. Baade hos mand og hustru er der en
indre strid mellem to, som det synes, likeberettigede livs«
behov. Den unge hustru drages av alle ømhetens og kjær«
lighetens magter til to motsatte sider, — til sin mand og
til sin gamle, hjælpeløse far eller til sine forældre. Men
hvem hun end maa gi slip paa, vil det føles som en lem«
læstelse. Hun er vokset sammen med dem begge. — Hos
den unge mand er der en likesaa uløselig strid mellem
hans kjærlighet til hustru og barn og hans daadstrang,
eller hans trang til at utfolde sin egen personlighet For
Halvard i «Mellem slagene» er livsproblemet dette: Hvad
skal en begavet mand gjøre, naar familielivet binder hans
evner, — naar hensynet til hustru og barn blir ham en
klamp om foten og gjør hans ærgjerrige virkelyst til hjem«
mets fange? Med dette store, almenmenneskelige problem
begynder Bjørnsons dramatiske digtning: Forholdet mel«
lem individ og familie, mellem ærgjerrighet og kjærlighet,
mellem trang til selvutvikling og trang til den mest ur«
menneskelige form av forbund.
For en natur som Bjørnson, hos hvem ærgjerrig virke«
lyst og trang til kjærlighet allerede fra først av synes at
ha været like sterkt utviklet, maatte dette problem bli sær«
lig spændende. For ham maatte den av krydsende livsbe«
hov bundne knute strammes i den grad at den syntes
uløselig. Han har selv fortalt mig, at planen til «De ny«
gifte» var i 1855 saagodtsom færdig. Hvad han manglet,
var alene form. Muligens manglet han ogsaa — foruten
fyldige virkelighetsindtryk — en person, som kunde hjælpe
til at løse knuten. Den skikkelse, som senere blev til
Mathilde, digterinden, var muligens ikke helt utformet.
Eller han hadde endnu ikke mod til at la digtningen gripe
saa avgjørende ind i livet.
Men Upsalaturen bevirket, at hele problemet blev om«
plantet til sagatiden, i et ganske andet historisk miliø. Og
ved denne overflytning fandt han den person, som kunde
løse knuten: kong Sverre. Netop den samme, som ogsaa
sætter handlingen i gang. Begge dele er i psykologisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
