Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215-
tet det nyfranske drama, selv om hans kunst endnu stod
langt tilbake i smidighet og lethet.
«Mellem slagene» er det første helt utpræ»
gede norske skuespil, baade i karaktertegning og
stil. Baade den dramatiske spænding og dialogens slag»
færdige fynd vokser organisk frem av norsk karakterpræg.
Jo mere følelserne indelukkes og opdæmmes, desto mere
kan de bli dramatisk eksplosive, baade i handling og tale.
Kong Sverres store enetale er øiensynlig et utbrud av en
længe indestængt sorg. Ti de, som «er sat over meget
folk, hvis hode og støtte de er, . . maa lukke vel til over
sorgen . . . mens det sliter og river som værst, maa de
lægge skjemtsord paa læben; ti de skal gi mod til alle,
selv om de intet har». Det var jo en stiltiende fordring
til en gammelnorsk kriger, at han skulde være oprømt selv
i motgang eller ialfald ikke la sig overvælde av smerte.
En lignende evne til at staa rank i motgang og dække
over sorgen med skjemt finder vi i fortællingen om «En
munter mand» (som senere blev til «Arne»); paabegyndt
ikke længe efter «Mellem slagene» og fortsat i Kjøbenhavn.1
Den dramatiske spænding i «Mellem slagene» er en
følge av personernes sterke følelser og sammensatte livs»
behov. Det er selv den indestængte livstrang,
som fremkalder krisen. Hvis man vil læse Bjørnsons egen
kommentar til hans begyndende dramatiske kunst, kan
man læse hans anmeldelse av Ivar Aasens «Ervingen»,
som var blit opført paa hovedstadens norske teater i april
1855, altsaa over et aar, før «Mellem slagene» blev skrevet.
Denne artikel indeholder Bjørnsons dramatiske program,
og det netop fra den tid, da han gik og bar paa planen
til «De nygifte» («Aftenbladet», 3dje mai 1855).
«Under den fast feberagtige anspændelse, vore skrivende
kræfter gjør for at danne en dramatisk litteratur, kommer
meget rart for en dag,» — saaledes begynder artikelen.
«Vi har nu i den korte tid av 2 å 3 aar forsøkt os i alle
mulige skuespilarter, tragedien, dramaet, det ædle skuespil,
1 Axel Olrik (i sit fortrinlige verk om «Danmarks heltedigtning».
Kjøbenhavn 19(ß) har fremhævet, at det først er en senere, efter=heroisk
tid, som overdriver og næsten karikerer idealet av haardførhet ved at
la Ragnar Lodbrok og andre store helte «dø leende». I ældre digte,
som «Bjarkemaalet», henføres dette træk aldrig til de største helte.
— Men munterhet i fare eller lidelse og i det hele et oprømt sind var
dog vistnok baade i vikingetiden og den følgende sagatid egte helte»
mæssige træk. Og selve overdrivelsen er betegnende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
