Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222-
Det var derfor naturlig, at Bjørnson rettet blikket mot
likheten og slegtskapet mellem sagatid og nutid. Den
historiske følelse av slegtssammenhæng var blit en livs»
fornødenhet i den kulturelle kappestrid med Danmark og
Sverige. Og Bjørnsons digtersyn kom til at spille en be«
tydelig rolle ogsaa i Norges politiske historie, som vi
senere skal se. Den politiske strid blev, især i løpet av
60»aarene, for en ikke liten del en strid mellem to for»
skjellige slags syn paa vore bønder, og to slags syn paa
hele vor historie.
Imidlertid var der visselig ingen partipolitik i Bjørn»
sons første digtning. Det var ikke for bøndernes eller
bondepartiets, men for hele nationens skyld, at han rettet
sit blik mot de sjæletræk, som var fælles for gammel og
ny tid. Det gjaldt ikke bøndernes sak i striden med em»
bedsstand eller byfolk, men Norges sak i forhold til Sve»
rige og Danmark. Av national selvopholdelsesdrift var det,
at Bjørnson knyttet et nyt baand mellem det gamle og det
nye Norge. Det er nøklen til forstaaelsen av hans gjen»
nembrud som digter.
Allerede da han skrev paa «Mellem slagene», var han
sig utvilsomt bevisst, at han benyttet sjæletræk og stiltræk
fra nutidens bønder til belysning av sagatidens mennesker.
Det fremgaar blandt andet av den maate, hvorpaa han an»
vender den av bønderne saa vel bevarte ordsprog»stil, som
han sikkerlig kjendte fra Romsdalen, og som han nylig
hadde faat opfrisket og indpræget gjennem Ivar Aasens
samling. Den korte og fyndige replikstil i «Mellem sla»
gene» er paa een gang i slegt med disse ordsprog og med
sagaernes stil.
At han ogsaa drog sagatidens mennesker nærmere
til sig gjennem sammenligning med nutidens bønder, frem»
gaar blandt andet av det lille før nævnte træk, at han sætter
en av sine kjæreste venner fra Romsdalen, Einar Veiten,
med fuldt navn ind i sagatiden, som en av kong Magnus’s
høvedsmænd. Og den samme Einar Veiten, som i «Mellem
slagene» betegnes som en «spottefugl», er netop helten i
den kort efter følgende bondefortælling «En munter mand».
Karakterskildringen i denne sidstnævnte skisse kommer
neppe helt til sin ret, før den sees i sammenhæng med
karaktertegningen i «Mellem slagene».
Gjennem en uvilkaarlig sammenligning, som var be»
gyndt i hans barndom, men som nu fik en ganske anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
