Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227-
oplevet den stavnsbundne og i smaa forhold indestængte
ærgjerrighets sprængkraft. Han hadde i Skien og Grim«
stad oplevet netop den samme følelse av indestængthet,
som Schiller hadde oplevet paa militærakademiet i Stutt«
gart, ikke længe før utbruddet av den store franske revo«
lution. Derfor kunde han gjøre bruk av Schiller’ske mo«
tiver og gi dem nyt liv og nye former.
Allerede Andreas Munch hadde digtet om den inde«
stængte og stavnsbundne ærgjerrighet eller kjærlighet, i
«Kong Sverres ungdom» (1837) og «Donna Clara» (1840),
hvortil senere kom «Salomon de Caus (1854). Men der
var dog en ganske anden sprængkraft i Ibsens helt; der«
for ogsaa en større dramatisk spænding.
Ogsaa Vinje og Botten-Hansen hadde, som Ibsen,
kjæmpet sig frem av snævre forhold og sprængt sine stavns«
baand. Men ikke længe efter at de endelig som fattige
bondestudenter var naad frem til hovedstadens kulturliv,
kom den tamme og flaue stemning, som fulgte med det
nye storting i 1851. En stor del av pladsen i «Andhrim^
ner» er viet til bitende haan over dette storting. Den
harme, som her tændtes, har senere hos Henrik Ibsen altid
ulmet under asken og flammet op gang paa gang, som i
«De unges forbund», «En folkefiende» og «Rosmersholm»,
— stadig næret av nye indtryk.
Det er under disse omstændigheter let forklarlig,
at det blev Heine og «det unge Tyskland», som
kom til at dominere blandt den oppositionelle ungdom i
Kristiania i begyndelsen av femtiaarene. Men ved siden
derav og kanske vel saa meget det unge Danmark,
firtiaarenes nye danske forfattere. Meir Goldschmidt,
der likesom «ungtyskerne» Heine og Børne var av jødisk
herkomst, hadde begyndt at utgi vittighetsbladet «Cor«
saren» i 1840. Aaret efter fulgte det første bind av Frederik
Pa 1 u d a n«M ü 11 e r s «Adam Homo». Og i 1843 kom
Søren Kierkegaards «Enten«Eller». Disse tre danske
forfattere, i forbindelse med Heine og «det unge Tysk«
land», med hvem de var i slegt, hadde en noget lignende
indflydelse i Norge i begyndelsen av femtiaarene, som
Georg Brandes’s beslegtede retning, i forbindelse med den
franske naturalisme, i sytti« og ottiaarene.
Hvori bestod egentlig denne «ungtyske og ung«danske»
retning? Delvis var den en fortsættelse av romantiken,
delvis et brud med denne. I nogen av sine bedste øie«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
