Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228-
blikke var den en forening av oplysningstidens og roman«
tikens aand. Allerede Byron, som var det unge Tysklands
forløper, var paa een gang en lærling av Voltaire og Rous«
seau, en forener av flængende kritik og satire med svær«
merisk naturfølelse og frihetssans. I motsætningen mellem
Voltaire og Rousseau var allerede det Byron’ske og det
Heine’ske «tvesyn» forberedt. Især to nye omstændig«
heter bidrog til den fulde utfoldelse av denne blanding av
sværmerisk følelse og skarp ironi. Den ene var den, at
det romantiske sværmeri var blit optat av borgerskapet
og likesom tæmmet og vulgarisert, gjennem romaner og
skuespil. Romantikken begyndte at bli luvslitt og almin«
delig. Den sank ned til lirekassemelodi, blev huslig og
tam. Det viste sig, at de saakaldte «spidsborgere» hadde
bruk for romantik, til krydderi og avveksling. At leve
eventyrlig og dristig i fantasien lot sig udmerket vel forene
med at leve adstadig og prosaisk i det virkelige liv.
Paa denne maate blev romantikken for en stor del ut«
skjæmt for kunstnerne. Men dertil kom, at disse, efterat
de i sin pure ungdom hadde beruset sig i overspændte
følelser og fantasier, var utsat for «tømmermænd», naar de
pludselig vaagnet op i den prosaiske virkelighet. En del
av Byrons satiriske realisme i «Don Juan» er vel en følge
av en saadan opvaagnen. Indre og ydre skuffelser støtte
sammen. Den politiske reaktion efter 1814, efter alle revolu«
tions« og Napoleonstidens store drømme, virket hos Heine
sammen med skuffelse over hans stilling som jøde, og ikke
mindst som døpt jøde. Hos den danske israelit Gold«
schmidt virket eksamensskuffelse og kjærlighetssorg sam«
men med krænkelse over den skammelige forurettelse av
jøderne og skuffelse over de politiske partiers tamhet eller
halvhet.
I Norge hadde allerede Welhaven anslaat «ung«tyske»
strenge, likesom Schweigaard hadde følt sig tiltrukket av
Heine, særlig av hans kritik over den tyske romantik.
(Schweigaard opsøkte Heine i Paris i 1834.) Endnu ster«
kere end nogen av disse blev Camilla Wergeland, Henriks
fire«fem aar yngre søster, grepet av det unge Tysklands og
det unge Danmarks aand, hvortil kom uutslettelige indtryk
fra George Sand. Opvokset i romanernes og skuespillenes
drømmeverden var den første store norske forfatterinde
blit endnu dypere skuffet end Welhaven av den norske
hovedstads spidsborgerlige prosa. Man vil erindre det vel«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
