Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232-
Men det er ikke blot dette, Bjørnson beundrer hos
Arne: at en mand bærer paa nagende sorg eller savn og
allikevel holder modet oppe. Til denne egenskap, som min«
der om kong Sverre i «Mellem slagene», kommer en an«
den, som minder om Halvard gjæla: den stavnsbundnes
længsel efter en rikere, virksommere form av liv. Det er
den norske husmandsguts ærgjerrighet og opdrift, Bjørn«
son har forherliget i «En munter mand», likesom senere i
«En glad gut». Det er den samme hungrige, fordrings«
fulde livstrang, som hadde været drivkraften hos husmands«
gutten Aasmund Vinje og skolelærersønnen Paul Botten«
Hansen, den sidste et uegte barn likesom Arne (hvad
Bjørnson dog dengang ikke visste). «Skal jeg altid være
husmandsgutten Arne Kampen?» utroper Arne .... «Gaa
og vende den samme jord i femti«seksti aar, til andre ven«
der den over en selv.» «Luft! skrek det i ham .... Aan«
den hadde engang sprængt sit fængsel og set op over
Pontoppidan og Hersleb.» Noget saadant kunde være
sagt om Vinje eller Botten«Hansen.
Men her, som i «Mellem slagene», opstaar der en
sjælekamp mellem to konkurrerende livsbehov. Ømheten
for hans mor, som hadde lidt saa meget for hans skyld,
holder ham tilbake fra at reise. Det ypperste ved dette
utkast, som senere ved «Arne», er vel fremstillingen av,
hvorledes begge disse livsbehov vokser samtidig, netop
gjennem kappestrid og kamp. Derved opstaar en stigende
spænding. Digteren oplever i sit eget indre en vekst av
disse to grundmenneskelige behov. Men gjennem kjærlig«
hetens vekst forberedes en løsning av striden. Den unge
pike Marit, som kommer Arnes mor til hjælp, vokser for
Arne paa en maate sammen med hans drøm om Amerika.
Han finder et Amerika herhjemme, — hjemmet blir nyt,
fordi han ser det med nye øine.
Efterat Bjørnson har skrevet «En munter mand», er han
i det væsentlige færdig med livsindtrykkene fra sine lære«
aar i Kristiania. Han har omsat dem i poesi. Han er
fuldt forsonet med den «heiniserende» retning, men ogsaa
færdig med den. Han sier den er et forstaaelsesfuldt, et kjær«
lig farvel og vender sig mot nye indtryk.
Derfor avjasker han især de senere kapitler i fortællin«
gen og bryter av, idet den skal til at slutte. Den fik vente
til senere. Nu hadde han ikke tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
