Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234-
Han stod i sin feireste ungdoms løfterike naturkraft; han
var fuld av tro paa sig selv, kunde godt være stolt og
anmassende, men oftere fængslende og dragende til sig.
Hans tanker skapte sig en veltalende, en betagende form;
hvad han end talte om, formet det sig til poesi. Han var
meddelsom, talte meget og gjerne, hadde stort skuespiller«
talent og komisk sans. Stor og smuk, indtagende, naar
han vilde, vistnok den ældste i kredsen, dominerte han
den, naar han var tilstede . . . .»
En tredje deltager, Kristian Arentzen, fortæller («Fra
yngre og ældre dage», Kjøbenhavn, 1886), «at Bjørnson
dengang var sterkt poetisk bevæget, meget religiøs og na«
tional.....Jeg søkte at gi hans tanker en universellere
retning og laante ham Heises oversættelse av Platons her«
lige symposion .... Noget symbolsk i, at han kastet den
bort. I mit tarvelige gaardværelse i Vognmagergade læste
han «Mellem slagene» for mig og en ung begavet
islænder St. Thorsteinson.....Det baade geniale og
nye i Bjørnsons digtning slog mig paa det sterkeste ....
I sit værelse i hotel Phønix i Bredgade læste han begyn«
delsen av «Synnøve Solbakken» for mig.»
Bjørnson hadde sendt «Mellem slagene» først til Hen«
rik Ibsen i Bergen, for at faa stykket opført der, efter
hvad han mundtlig har meddelt. Dernæst ogsaa til direk«
tør Borgaard ved Christiania teater og til det kongelige
teater i Kjøbenhavn. Ingensteds blev det antat. Først da «Syn«
nøve Solbakken» var kommen ut, gik Borgaard igang med
opførelsen av «Mellem slagene» og betalte 50 speciedaler
i honorar.
Men en trøst for Bjørnson maa det ha været, at han i
Kjøbenhavn fandt unge og begavede tilhørere, som satte
pris paa stykket og i det hele omgav ham med en ny og
før ukjendt atmosfære av tiltro til hans digterevne. Hans
venner i Kristiania hadde nærmest trod, at han skulde
bli en stor politiker, og stillet sig endnu, da han kom
hjem med «Synnøve», temmelig skeptisk overfor hans nye
selvtillid.
I Kjøbenhavn derimot, hvor den ældre og modnere
sprogforsker Israel Levin, hvem Bjørnson i breve kalder
«den joviale sprogmand», «spilopmakeren med det gode
hjerte», førte ham ind i en kreds av opvakte, delvis høit
begavede unge mænd, følte han sig pludselig hensat langt
borte fra Kristiania«kritikken (den som jo virket næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
