Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235-
like hemmende paa Henrik Ibsen) og blandt mennesker
som gjorde det let for ham at gi sig helt hen i øieblikkets
stemning og utfolde al sin kraft. (Til sammenligning kan
erindres hvorledes Henrik Ibsen først da han kom til Rom,
følte at han heltut kunde «være sig selv»). Det likesom
frostbundne, overfor geniet mistroiske i den norske ny»
bygger«hovedstads folkelynne, som hadde saa vanskelig for
at gi sig hen i beundring overfor en stor kunstner eller
videnskapsmand, før han var blit
berømt i utlandet eller var van»
dret heden, — al den sindig av»
ventende, kjølige forbeholdenhet
som gjorde Kristiania«luften saa
tung at aande i for Henrik Wer*
geland og Camilla Collett, for
Welhaven, for Ibsen og Edvard
Grieg i deres ungdom, den var
nu, under Bjørnsons ophold i
Kjøbenhavn, ombyttet med en
atmosfære hvori det forekom ham
let at leve. Menneskene forekom
ham elskværdige, uforbeholdne,
umiddelbart hjertelige,1 mottage»
lige for meddelelse fra sjæl til
sjæl. Unge mænd som digteren
Greensteen, Gotfred Rode blev
hans venner for livet. Men især slog en varm sympati
ham imøte fra den to aar yngre Clemens Petersen, hvis
kritiske talent netop var i gjennembrud. Bjørnson kaldte
ham sin «anden samvittighet», vel især fordi han la
den største vegt paa at et digterverk var skrevet ut av
digterens indre oplevelse, med fuld personlig sandhet. Til
gjengjæld følte Clemens Petersen at hans egen evne vokste
i samvær med Bjørnson. Vort samvær har «den særegen«
het, at naar du rører ved mig, saa gnistrer jeg», skrev
Clemens Petersen engang senere. Der kan neppe være
nogen tvil om, at likesom denne begavede danske kritikers
beundring blev av stor betydning for Bjørnson, hadde
ogsaa denne sidste en stor andel i at Clemens Petersen,
som tok magistergraden i æstetik netop i 1857, gjennem
kritikker i «Fædrelandet» kom til at spille en rolle som
1 Anført av prof. H. Koht i hans fortrinlige indledning til Bjørns
sons breve, Grotid, J, XXIV.
Clemens Petersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
