Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258-
gjennem viser og stev og gjennem folkeeventyrene. Paa en
viss maate ogsaa gjennem ordsprog. Den gamle kraft-tids
spænstige og dramatisk sammentrængte ordkunst blev gjen«
nem den mundtlige overlevering bevart næsten som en hellig
ild, som aldrig maatte slukne. Noget av den gamle tids kunst
holdt sig levende, fordi den stadig lik tilførsel av ungt blod.
Denne kulturarv kom det ny«norske drama tilgode, i
kappestriden med det franske. Vi hadde i episk«dramatisk
replik«kunst og karaktertegning en mægtig national trå«
dition. Indtryk fra de store kulturland, baade fra deres
romantik og deres realisme, bidrog hos os til at vække
store minder tillive. Vore digtere fandt at motiver og pro«
blemer i franske nutids«skuespil var foregrepet eller bebudet
i vore Eddadigte og ættesagaer.
Et held for os vilde det kanske ha været, om vi hadde hat
’ en blomstrende national scene i Henrik Wergelands ungdom,
da Vigny, Victor Hugo og den ældre Dumas brøt nye baner
for historisk drama; men i 1850«aarene var det ikke den
franske romantik, men snarere den nye franske realisme,
som utæsket alle de andre land til kappestrid. Det var
ikke den ældre Dumas eller Victor Hugo, men Scribes
efterfølgere, som repræsenterte tidens nye opgaver. Den
dramatiske fremstilling av nutidens liv var dagens lø«
sen. Vi har set, at særlig Bjørnson av denne tidens
realistiske strømning til en begyndelse blev forsinket i sit
gjennembrud som digter. Ogsaa fra England, Tyskland
og endog Danmark kom en i det store og hele realistisk
strømning, som i høi grad var merkbar i femtiaarenes Kri«
stiania.
Men paa grund av vore eiendommelige vilkaar kom
denne nye realistiske strømning til hos os at utløse en
delvis romantisk digtning. Vore nye digtere fik paa een
gang et dobbelt arbeide at utføre. De møtte krav fra to
forskjellige sider. Det var aldeles ikke paa grund av vor
avsides beliggenhet (ti vi laa ikke avsides) eller paa grund
av ubekj endskap til de europæiske hovedstrømninger, at
baade ibsen og Bjørnson til en viss grad begyndte som
romantikere. Det var, fordi der fremdeles var nyt — og
for nationen uundværlig — arbeide at utføre i denne ret«
ning. Et stort forarbeide fra tredve« og især fra firtiaarene
laa færdig og ventet, — et forarbeide, hvortil Scribes efter«
følgere i Frankrike neppe hadde noget sidestykke. Jacob
Aalls nye oversættelse av de gamle kongesagaer (1837), den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
