Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257-
hadde de samme utgangspunkter: Scribe, intrigens store
mekanikus, eller «manden med den nye maskine», som
Bjørnson kalder ham; endvidere Alfred de Musset samt —
direkte eller indirekte — Shakespeare. J. E. Sars erindrer,
at Bjørnson talte med stor beundring om Shakespeare og
protesterte, da Sars gjengav en ytring av Welhaven om, at
Shakespeare var overvurdert. «Aa nei, tro ikke det!» I
«Halte»Hulda», som senere i «Sigurd Slembe», er Bjørn»
son utvilsomt paavirket av Shakespeare, likesom Henrik
Ibsen i «Fru Inger til Østraat» og senere i «Kongsem»
nerne».
De to land, som har ydet de mest banebrytende bi»
drag til den sceniske litteratur i det nittende aarhundredes
anden halvdel, er jo Frankrike og Norge. Ialfald i efter»
tidens dom vil kappestriden staa isaer mellem disse to land.
Tilsyneladende var ved begyndelsen av 1850»aarene de bed»
ste historiske forutsætninger paa Frankrikes side. Av alle
nyere nationer var det franskmændene, som hadde den
rikeste dramatiske tradition, mens Norge av alle kultur»
lande nærsagt var det fattigste paa scenisk kunst. Norge
fik først i 1850 sin første offentlige nationale scene, mens
Frankrike hadde hat et teater med scenisk utstyr siden
middelalderen. Frankrike syntes at ha alle betingelser for
at seire i en dramatisk kappestrid med det lille dramatiske
nybegynder»land, Norge. Det franske dramas to nye me»
stre, Augier og Dumas»Fils, hadde et forsprang ogsaa i
alder. Den første var næsten otte aar ældre end Ibsen og
den sidste vel otte aar ældre end Bjørnson.
Men de historiske vilkaar var ikke saa ugunstige for
Norge, som det ved første øiekast synes. For Norge var
det noget av en national selvopholdelses»sak at skape et
selvstændig skuespil og en national scene. Disse hørte med
til de nye og nødvendige livs»organer for en ny»norsk na»
tion. Desuten var Norge aldeles ikke uten dramatisk trå»
dition, og det selv om vi vilde se bort fra Holberg og
Wessel. Ludvig Holberg var jo dog baade efter naturel og
barndomsindtryk en nordmand. Men dertil kommer, at
Edda»digtningen og vor gamle islandsk»norske sagalittera»
tur indeholdt en utpræget dramatisk digtning indenfor en
episk ramme. Netop i dramatisk henseende, med hensyn
til samtale» eller replik»kunst, danner den norrøne saga et
høidepunkt i middelalderens litteratur. Og noget av den
samme replik»kunst blev bevart og fortsat liketil nutiden
17 — Collin: Bjørnson. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
