Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267-
paa den unge Bjørnson, — ikke ganske ulikt det indtryk,
som «Norges dæmring» hadde gjort paa Henrik Werge«
land. Den før omtalte artikel«række om «K r i s t i a n i a
og s t u d e n t e r n e,» fra december 1855, er efter bestemte
træk at dømme ialfald for en del fremkaldt av Camilla
Colletts kritik av hovedstaden i «Amtmandens døtre», som
var aarets store nye litterære begivenhet. Det er morsomt
at se den unge student Bjørnson ta Kristiania«folket (til
en viss grad) i forsvar mot et
medlem av det gamle intelligens«
parti. Fru Collett indskrænker
sig ikke til et mere almindelig
utfald mot «den store, den lille
by», — den «sørgelige by,
hvor man er fordømt til
evig at tømme e r i n d r i n«
gens bærme»1 ...I fortæl«
lingens anden del leverer forfat«
terinden en visselig rammende og
skarpsynt kritik av sommersøn«
dagslivet i Kristiania og anker
over, at ungdommen og navnlig
studenterne ikke har noget kul«
tivert forlystelsessted, hvor den
sunde, ufordærvede livslyst kan
finde avløp. Istedenfor et Tivoli
har man Langvik, og istedenfor smukke damer har studenten
«pyntende sypiger» at danse med. Altfor faa av dem har
adgang til familierne. Og følgen er den, at søndagen, da
byen ligger saa «kvækeragtig stille», allikevel er den dag,
«hvori vor hydra, raaheten soler sig velbehagelig».
Man kan av Bjørnsons artikel«række se, at han er gan«
ske enig i den av fru Collett fremkastede tanke, at famili«
erne bør aapne sig for studenterne. Men han synes at
være frastøtt av den ensidig avstraffende maate, hvorpaa
denne sandhet uttales paa, — en maate, som mindet om
Welhavens glimrende, men sortsynte humørsyke kritik
av «Kristianias vinter« og sommerdvale» (fra 1834). Bjørn«
son angriper den generaliserende, mot en hel by rettede
kritik, som betager menneskene modet og «lammer vor
fælles virkekraft», og som ikke har «den sedvanlige sand«
hetens magt, den at indrette eller omdanne tingene efter
’ Uthævet her.
Camilla Collett.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
