Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272-
ker som «Brand», «Peer Gynt» og «De unges forbund».
Den pessimistiske belysning, ikke mindst av bønderne i
«Brand» og tildels i «Peer Gynt», er forsaavidt en kunstig
belysning, som de dype skygger beror paa kontrasten til
det høit opskruede lys fra et romantisk ideal.
Denne let forklarlige psykologiske proces, hvorved store
og skjønne drømme gjennem sammenstøt med en langt
mindre skjøn virkelighet slaar om i et hevnende og straf«
fende sortsyn, hjælper til at forklare den dystre stripe i
ny«norsk litteratur, som kan sies at begynde allerede med
Welhavens «Norges dæmring», og som i 1850«aarene fort«
sættes i «Amtmandens døtre» og fra 1860«aarene i «Kjær«
lighetens komedie» og hele rækken av Ibsens glimrende
satiriske skuespil. Forsaavidt kan man si, at «Dæmrings«
feiden» fortsætter sig utover i femti« og sekstiaarene og
endnu længere. Det var paa en maate en kamp mellem
to slags belysningskunst, som begge blev av stor betyd«
ning i seksti« og syttiaarenes kulturkamp. Ja endog 1880«
aarenes «realisme» og «naturalisme» har nogen av sine
første spirer og forutsætninger i den romantiske tids litte«
ratur. En meget stor del av det nittende aarhundredes
sortsynte realisme er den skuffede romantiks hevndigtning.1
Og denne billed«straf rammet, som bekjendt, ikke alene
«spidsborgerne», men ogsaa bønderne. Det er derfor ikke saa
underlig, at man i norsk litteratur i femtiaarene eller endnu
tidligere kan finde forløpere for den senere «realismes»
mørke syn paa bønderne.
Til skuffelsen over bøndernes benyttelse av sin vok«
sende politiske magt kom desuten netop fra begyndelsen
av femtiaarene andre kilder til kritisk sortsyn. Den nye
økonomiske videnskap, som nu ogsaa hos os var rykket
frem til at bli en kulturmagt av første rang, og den endnu
nyere demografiske statistik, i forbindelse med den lægevi«
denskabelig hygiene, kastet, som før berørt, fra flere kan«
ter paa een gang et indtrængende fordringsfuldt lys over
det norske bondefolks liv.
De mænd, der som Schweigaard, Fredrik Stang, Ole
Jacob Broch og T. Aschehoug var banebrytere for Norges
materielle fremgang, syntes ikke uten grund, at den nor«
ske bonde dyrket sin jord daarlig og stellet daarlig med
1 Samlign. Gustave Flauberts uttalelse om romanen «Madame
Bovary»: «Det skal bli en hevnens bok» (Ce sera un livre de
vengeance).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
