Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
torve. Bjørnson undrer sig paa, om vi
nogensinde faar vor statue af Tordenskiold eller af
vor folkekjære Christian den fjerde, Kristianias
grundlægger , og de mange andre, der burde
leve midt imellem folket og tale til det 0111, hvad
det var og er. Der ligger en stor magt i disse
smaa ting».
Af de mange festtaler fandt Bjørnson de
(leste altfor lange. Vi nordboere har da ogsaa
et forfærdeligt hang til at forstyrre vore godslige
festfornøielser med alskens opstrævet snak. Og
heri — det maa de brave svensker taale at
høre — ei" disse de slemmeste. De taler for
meget, og de taler for langt.» Desuden var de
(leste taler ikke sprunget frem af mødets egen
stemning. De (leste er laget til forud og gaar
magelig side 0111 side med al vor samtale. De
svenske professorer Carlsson og S w ed ei i us
og vor Welhaven nævnes af Bjørnson som
lysende undtagelser. Men mest indtryk paa ham
gjorde dansken Carl Ploug, ved sin aabne og
djærve tale for Nordens politiske enhed , som
en røst fra den strenge virkelighed, der skar
igjennem festromantiken. Ploug hævdede, at
ilden et bestemt politisk forbund kunde det
folk, som blev angrebet af en stormagt, ikke
faa nogen virksom hjælp af de andre nordiske
folk, fordi disse, selv om de ønsker at hjælpe,
savner en lovlig ret, en bestemt forpligtelse
dertil . Disse ord viste sig jo senere som den
haarde sandhed. Bjørnson gjengiver dette Plougs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
