Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(j
politiske testamente i sin helhed og tilføier:
Vi er do« i grunden nogle stympere alle mod
Ploug. Han er handlingens mand og som
saadan kommen et skridt videre end vi, som holder
den hele sag i abstraktionens taage og derfor
har godt for at være enige og tale, saa alle liker
det. Men den, som skal handle, . . . maa tage
parti, det vil sige, søge begrænsning, og . . . da
eidet forbi med freden, da skal det være forbi med
den. Skjønt man ikke kan gaa med Ploug ret
længe, tvinges man dog til at agte, ja elske ham,
som man elsker alt det, der er frit, kjækt og
kraftigt. Naar jeg saa Ploug lægge frem iblandt
os, maatte jeg altid tænke paa hine høvdinger i
de gamle slag, hvis langskibes stavne rak et godt
stykke frem foran de øvriges.
For al faa et indtryk af stemningens alvor
og den saa at sige historiske vækkelse paa
studentertoget i 1 Sö(5 maa man erindre, al
Krimkrigen var gaaet lige forud. Krimkrigen
drog pludselig Norge og Sverige ind i den
europæiske politik. I)et saa en stund ud, som
om krigen mellem vestmagterne og Rusland
skulde vokse op til en verdenskamp. Henimod
krigens slutning var det, som 0111 den europæiske
storpolitiks millioner af øine pludselig blev rettet
mod Sverige og Norge. Marskalk Canrobert,
seierherren ved Inkermann , kom med en
hemmelighedsfuld sendelse til Stockholm, og der
gik rygter om vor snarlige deltagelse i krigen.
Især i Sverige drømtes der store og fantastiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
