Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skuespillet med sang og farcen; vi har taget stoffet
af historien og malet konger og kjæmper; vi har
taget det fra udlandet og ... . fra vort eget liv
og havt fat i lensmænd, landhandlere, hele vor
embedsstand, studenter, bønder, skurke af hvert
kaliber, husjomfruer, huldre, nisser ....
Bjørnson finder, at man i dramatisk henseende er
gaaet to hovedveie, som begge er afveie. Til den
ene side har man for enhver pris søgt af
frembringe dramatisk spænding, men frembragt den
ved vdre og altfor grove midler, gjennem
torden, lynild, pistoler, skibbrud, baghold og alt
andet ondt», — altsaa hvad vi nu vilde kalde
den melodramatiske retning. Men de fleste nye
norske dramatikere er gaaet den modsatte vei
og har proklameret sin nordiske foragt for al
spænding, betragtet scenen som en sofa. hvorfra
de med puden under hovedet i den mageligste
stilling kan slaa af en passiar».
Som eksempler paa den første eller den
spændende slags nævner han to anonyme og utrykte
forsøg, som var bleven opført paa (let norske
theater i hovedstaden: -Fiskerhjemmet» og «En
morgen paa Eidsvold», desuden ogsaa Huldrens
hjem» af P. A. Jensen1. Men denne art
skuespil «er vi nu antagelig ganske færdig med .
Som afskrækkende eksempler paa den anden
hovedretning nævnes «Husjomfruen», som G. V.
Lyng, den senere professor i filosofi, havde taget
1 I en anden artikel nævnes ogsaa ’Kongens magt - af
P. A. Jensen som «destilleret efter den samme recept .
3 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
