Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IVA
Ibsen ikke kunde dy si« for at snerte sine
landsmænds forhold til den anden slesvigske krig i
det bidende epigram, Troens grund», hvor
blandt ængstelige mødre og fædre en norsk
mor er storartet ubekymret for sin søn.
■Ie;< ser hende endnu, hvor trygt hun nikker.
og smiler og siger: For ham er jeg sikker!.....
.... Forklaringen laa saa snublende nær:
sønnen var krigsmand i vor norske hær.
Større modsætning end mellem det gamle
og det nve Norge kan der ved første øiekast
ikke tænkes. Og Ibsen havde et skarpt øie for
modsætningen: nutidens slegt syntes ham i det
hele slåp og lidet heroisk, og han banked den
med billeder af dens egen usselhed i satiriske
komedier fra Norma til «Kjærlighedens
komedie», «Peer Gynt» og «De unges forbund».
Men Bjørnson havde allerede i artiklerne om
Kristiania og studenterne advaret mod at stille
sig udenfor den store, faste masse» og slaa løs
paa dette rare, mystiske begreb med en dadel,
som svækker den fælles handlekraft . Bjørnson
vilde fra først af «blande sig i denne masse» og
være, 0111 det saa blot var «den mindste stift
paa den store massernes maskine», og føie sin
del af drivkraften og ansvaret. I de forskjellige
eller endog modsatte grundforhold til de
kollektive magter og organer ligger en væsentlig del
af forklaringen af de to store digteres afvigende
svn paa sine landsmænd og paa livet i det hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
