Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:u
For Ibsen var alle kollektive magter, familjen,
partiet, menigheden, staten, nærmest en hindring
for den enkeltes frie selvudvikling. Den enkelte
udfoldede sig især i kampen mod en eller
anden af disse magter. For Bjørnson var de,
eller kunde de blive, organer for den enkeltes
frigjørelse og vekst. Som hans evner voksede
paa talerstolen foran tusener af tilhørere eller i
en kreds, som lyttede lil hans fortællekunst,
saaledes følte han hele den norske nation, alle
de tusen hjem , som en levende kraftkilde, der
øgede hans livslyst og egged hans store fordringer
til livet. Hele folket følte han som ei videre
jeg: al ville noget paa nationens vegne var som
al optage i sig en tusen- eller millionfoldig
livsvilje. Tro paa folket var det samme som at tro
paa sig selv. Mistro til nationen vilde være
selvopgivelse. Ft ungt folk eier tro paa
grund-kraften i sin natur , heder det i - Fiskerjenten .
Det var derfor naturligt, at Bjørnson retted
blikket mod ligheden og slegtskabet mellem
sagatid og nutid. Den historiske følelse af
slegts-sanimenhæiig var bleven en livsfornødenhed i
den kulturelle kappestrid med Danmark og
Sverige. Og Bjørnsons digtersyn kom lil at
spille en betydelig rolle ogsaa i Norges politiske
historie, som vi senere skal se. Den politiske
strid blev, især i løbet af (50-aarene, for en ikke
liden (lel en strid mellem lo forskjellige slags
syn paa vore bønder, og to slags svn paa hele
vor historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
