Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
Einar Veiten, som i Mellem slagene betegnes
som en spottefugl , er netop helten i den kort efter
følgende bondefortælling, En munter mand».
Karakterskildringen i denne sidstnævnte skitse
kommer neppe helt til sin ret, førend den sees
i sammenhæng med karaktertegningen i Mellem
slagene .
Gjennem en uvilkaarlig sammenligning, som
var begyndt i hans barndom, men som 1111 fik
en ganske anden betydning, var det, at Bjørnson
fandt den norske mennesketype og dermed ogsaa
den stil, han havde brug for. De træk, som var
fælles — baade i følelsesliv og udtryksmaade —
for Norges oldtid og nutid, dette var det virkelig
norske, det væsentlige og blivende. Det var
disse karaktertra’k, nordmændene maatte blive
sig bevidst, for at kunne føie sig som en nation,
med en historie bag sig. I disse træk skulde vi
se os glade, — udvikle dem videre i vort liv og
lege med dem i vor digtning.
Hvori bestod da egentlig disse træk? Dette
spørsmaal vil være lettere at besvare, naar vi
har faaet en oversigt over de to eller tre første
tvillingpar af hans skuespil og fortællinger. Men
allerede af «Mellem slagene fremgaar det tydelig
nok, at Bjørnson virkelig havde faaet oie paa
de grundegenskaber, som havde frembragt
vikingetidens og sagatidens storhed, og som i det
nittende aarhundrede atter var ifærd med at
hæve det norske folk op i kulturfolkenes række.
Det er visselig ikke dyder, som nordmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
