Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Imidlertid var der visselig ingen partipolitik
i Bjørnsons første digtning. Det var ikke for
bøndernes eller bondepartiets, men for hele
nationens skyld, at han retted sit blik mod de
sjæletræk, som var fælles for gammel og ny tid.
Det gjaldt ikke bøndernes sag i striden med
embedsstand eller byfolk, men Norges sag i
forhold til Sverige og Danmark. Af national
selvopholdelsesdrift var det, at Bjørnson knytted et
nvt baand mellem det gamle og det nye Norge.
Det er nøglen til forstaaelsen af hans
gjennembrud som digter.
Allerede da han skrev paa -Mellem slagene»,
var han sig utvilsomt bevidst, at han benyttede
sjæletræk og stiltræk fra nutidens bønder til
belysning af sagatidens mennesker. Det fremgaar
blandt andet af den maade, hvorpaa han
anvender den af bønderne saa vel bevarede
ord-sprog-stil. som han sikkerlig kjendte fra
Boms-dalen. og som han nylig havde faaet opfrisket
og indpræget gjennem Ivar Aasens før omtalte
samling. Den korte og fyndige replikstil i
«Mellem slagene» er paa én gang i slegt med
disse ordsprog og med sagaernes stil.
At han ogsaa drog sagatidens mennesker
nærmere til sig gjennem sammenligning med
nutidens bønder, fremgaar blandt andet af det
lille før nævnte træk, at han sætter en af sine
kjæreste venner fra Romsdalen, Einar Veiten,
med fuldt navn ind i sagatiden, som en af
kong Magnus’s høvedsmænd. Og den samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
