Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
dog en ganske anden sprængkraft i Ibsens helt:
derfor ogsaa en større dramatisk spænding.
Ogsaa Vinje og Botten-Hansen havde, som
Ibsen, kjæmpet sig frem af snævre forhold og
sprængt sine stavnsbaand. Men ikke længe efter
at de endelig som fattige bondestudenter var
naaet frem til hovedstadens kulturliv, kom den
tamme og flaue stemning, som fulgte med det
nye storting i 1851. En stor del af pladsen i
«Andhrimner» er viet til bidende haan over
dette storting. Den harme, som her tændtes,
har senere hos Henrik Ibsen altid ulmet under
asken og flammet op gang paa gang, som i «De
unges forbund/), «En folkefiende» og
«Rosmersholm», — delvis næret af nye indtryk.
Det er under disse omstændigheder let
forklarligt, at det blev Heines og «det unge
Tysklands» aand. som kom til at dominere blandt
den oppositionelle ungdom i Kristiania i
begyndelsen af femtiaarene. Men ved siden deraf og
kanske ligesaa meget det unge Danmark,
firtiaarenes nye danske forfattere. Meir
Goldschmidt, der ligesom «ungtyskerne» Heine og
Børne var af jødisk herkomst, havde begyndt
at udgive vittighedsbladet «Corsaren» i 1840.
Aaret efter fulgte det første bind af Frederik
Paludan-Müllers «Adam Homo». Og i 1843
kom Søren Kierkegaards Eliten-Eller». Disse
tre danske forfattere, i forbindelse med Heine
og (let unge Tyskland», med hvem de var i
slegt, havde en noget lignende indflydelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>