Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
Norge i begyndelsen af femtiaarene, som Georg
Brandes’s beslegtede retning (i forbindelse med
naturalismen) i sytti- og ottiaarene.
Hvori bestod egentlig denne «ungtyske og
ung-danske» retning? Delvis var den en
fort-s;ettelse af romantiken, delvis et brud med denne.
I nogle af sine bedste øieblikke var den en
forening af oplysningstidens og romantikens aand.
Allerede Byron, som var det unge Tysklands
forløber, var paa én gang en lærling af Voltaire
og Rousseau, en forener af flængende kritik og
satire med sværmerisk naturfølelse og
friheds-sans. I modsætningen mellem Voltaire og
Rousseau var allerede det Byroivske og det Heine ske
tvesvn forberedt. Især lo nve omstændigheder
bidrog til den fulde udfoldelse af denne blanding
af sværmerisk føleise og skarp ironi. Den ene
var den, at det romantiske sværmeri var bleven
optaget af borgerskabet og ligesom tæmmet og
vulgariseret, gjennem romaner og skuespil.
Romantiken begyndte at blive luvslidt og almindelig.
Den sank ned til lirekassemelodi, blev huslig
og tam. Det viste sig, at de saakaldte
spidsborgere havde brug for romantik, til krydderi og
afveksling. At leve eventyrlig og dristig i
fantasien lod sig udmerket vel forene med at leve
adstadig og prosaisk i det virkelige liv.
Paa denne maade blev romantiken for en
stor del udskjæmt for kunstnerne. Men dertil
kom, at disse, efterat de i sin pure ungdom
havde beruset sig i overspændte følelser og fan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
