Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
i «Mellem slagene», kommer en anden, som
minder om Halvard Gjæla: den stavnsbundnes
længsel efter en rigere eller virksommere form
af liv. Det er den norske husmandsguts
ærgjerrighed og — saa at sige — opdrift, Bjørnson
har forherliget i «En munter mand , ligesom
senere i «En glad gut». Det er den samme
hungrige, fordringsfulde livstrang, som havde
været drivkraften hos husmandsgutten Aasmund
Vinje eller skolelærersønnen Paul Botten-Hansen,
den sidste et uægte barn ligesom Arne (hvad
Bjørnson dog dengang ikke vidste). «Skal jeg
altid være husmandsgutten Arne Kampen?»
ud-raaber Arne .... Gaa og vende den samme
jord i femti-seksti aar, til andre vender den
over en selv. «Luft! skreg det i ham . . . .
Aanden havde engang sprængt sit fængsel og seet
op over Pontoppidan og Hersleb. Noget saadant
kunde være sagt om Vinje eller Botten-Hansen.
Men her, som i «Mellem slagene», opstaar
der en sjælekamp mellem to konkurrerende
livsbehov. Ømheden for hans mor, som havde lidt
saa meget for hans skyld, holder ham tilbage
fra at reise. Det ypperste ved dette udkast, som
senere ved Arne», er vel fremstillingen af,
hvorledes begge disse livsbehov vokser samtidig,
netop gjennem kappestrid og kamp. Derved
opstaar en stigende spænding. Digteren oplever
i sit eget indre en vekst af disse to
grundmenneskelige behov. Men gjennem kjærlighedens
vekst forberedes en løsning af striden. Den unge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
